X-mas cake

Dette er opskriften jeg har brugt i årevis. Du kan sagtens justere lidt på fordelingen af frugterne.
Jeg har f.eks ikke sukat i min, men det kan du sagtens komme i.

100 g smuttede hakkede mandler

100 blandede cocktailbær

100 g appelsinskal, tørret og kadiseret (pomeransskal)

275 g hvedemel

1/4 tsk fint salt

1 tsk stødt kanel

1/2 tsk X-mas cake krydderi (fåes hos Specialkøbmanden) eller kryderkage krydderi

450 g korender

300 g sultaner

250 g rosiner

reven skal af en økologisk citron.

275 g smør

275 g brunt rørsukker

6 æg

1 stor spsk mørk situp eller rørsukker-melasse hvid du kan få det.

cognac

Jeg har en rund form fra Tefal med høje kanter (24 cm i dia). Den har jeg købt i London for godt 17 år siden – til min Christmas Cake. Hvis du ikke har en tilsvarende form, kan du beklæde din form med bagepapir (så det går lidt op over kanden) – eller vælge større diameter (så skal du lidt ned i bagetid).

Halver cocktailbærene, og hak pomeransskallen. Sigt mel, salt og kryderier sammen og bland alle frugterne, citronskallen og mandlerne i.

Pisk æggene med sirup, så det bliver en luftig skummende æggesnaps.

Rør smør og sukker rigtig godt så det bliver en rigtig blød masse, og pisk æggesnapsen i lidt ad gangen. Det hele skal piskes grundigt.

Vend det i frugtblandingen. Det tager lidt tid før blandingen virker fugtig. Tilsæt 4-6 spsk cognac til sidst.

Hæl dejen i formen og glat overfladen godt med en dejskraber. Lav en blød hulning på midten, da kagen vil hæve mere her. Så vil den bliv pæn lige til sidst 🙂

Stil kagen på på en bagerist på ovnens nederste rille. Lad den bage i ca 4 timer. Dæk den med bagepapir eller staniol efter et par timer så den ikke bliver for mørk. Tjek om den er bagt ved at stikke en strikke pind i den. Der må ikke være noget der klæber.

Tag kagen ud af ovnen og prik den med strikkepinden. Dryp med ca 4 spk cognac.

Lad kagen hvile og blive kold inden den pakkes ind i lufttæt dåse eller i film. Sæt den i køleskabet – og tag den frem et par gange inden jul og dryp med cognac.

Den kan pyntes med marcipanovertræk, fondant eller hvid knækglasur inden servering.

 

 

Hverdagsrugbrød

Stort rugbrød på ca 2 kg (3,3 l form)

  • 750 g rugmel
  • 375 skårne rugkerner
  • 150 g blandede frø/kerner, f.eks græskar- el. solsikkekerner og hørfrø
  • 1,2 l vand
  • 2 dl surdej
  • 4 tsk salt

Aftenen før blandes alle ingredienser sammen til fugtig dej. Lad det stå på køkkenbordet med et klæde over. Næste morgen tages ca 2 dl surdej fra og resten kommes i en rugbrødsform (den skal smøres eller beklædes med bagepapir hvis den ikke har en glat belægning). Glat dejen og drys evt med birkes eller andet. Lad brødet stå i mindst 1 time (eller mere indtil dejen er hævet 1-2 cm i formen) inden formen sættes i ovnen. Efter 8-10 min prikkes der huller med et træspyd el lign så brødet ikke sprækker. Bages i ca 1 time og 15 min i varmluft ved 180 grader. Brødet skal have en kernetemperatur på mellem 98-100 grader.

Surdejsbrød i römertopf -Begynder

 

Surdejsbrød

 

Hvis man ikke har den store erfaring med surdej så prøv denne opskrift. Den flittigt brugt herhjemme. Jeg starter fredag aften med at gøre min surdej klar fra modersurdejen. Lørdag laver jeg dejen klar så den kan koldhæve i køleskab til søndag morgen. Søndag bager jeg brødet i en römertopf.

Fredag aften sættes surdejen i gang:

50 g modersurdej

50g mel

50 g vand

Jeg sætter en elastik om glasset så jeg kan se hvor meget den hæver. Hvis jeg starter ved 20 tiden sætter jeg den i køleskabet natten over så den ikke peaker for hurtigt.

Lørdag morgen tages surdejen ud af køleskabet og står på køkken bordet

400 gr lyst økologisk mel med høj gluten indhold

100 gr groft mel

320 gr vand

120 gr surdej

15 gr fint salt

Dej

Autolysen startes når surdejen er taget ud af køleskabet

Bland melet med vand. Rør godt og lad det stå indtil surdejen peaker. Rør surdejen i og lad det hvile 30 minutter inden saltet røres i.

Lad det hvile lidt inden dejen kommes i en oliesmourt plastikbøtte. Her begynder foldning af dejen. 
Jeg vil her anbefale et besøg på YouTube. Der er gode videoer fra f.eks simpelsurdej.

Når brødet er godt spændt op, dvs den ikke længere flyder helt ud i bunden. Foldes det og kommes i en brødkurv. Jeg foretrækker at bruge rismel, eller alternativt majsmel som ikke klistrer på samme måde som alm mel, til at drysse et kæde i kurven.

Efterhæver en time og sættes på køl.

Næste morgen tages brød ud. Tip, hvis dejen af en-eller-anden grund ikke er spændt nok, kan brødet sættes i fryseren en time. 

Ovnen opvarmes med rømertopfen til 250 grader. Brødet vendes ud på et stykke bagepapir og ridses, så det ikke sprækker. Tag den varme rømertopf ud af ovnen og læg brøde i. Spray gerne vand med en forstøver og læg låget på. Bages 20 min med låg og 20 minutter uden låg. Pas på når låget fjernes. Der kan være varm damp.

Brødet afkøles på højkant på en rist.

 

 

 

Surdej til brød

Jeg laver min surdej på lyst mel, groft mel og vand. Min surdej har jeg startet op fra bunden af ved at lade ingredienserne stå på køkkenbordet og selv starte fermentering. Hvis jeg ikke lige få brugt min moder sur dej i en uges tid, giver jeg den lige lidt ekstra mel og vand.

Når der skal bruges surdej i bageværk tager jeg min modersurdej fra køleskabet. Som regel kører jeg 50 g modersurdej, 50 g mel og 50 g vand til ung surdej. Har modersurdejen stået lang tid i køleskabet uden opfriskning, kan jeg god finde på at køre endnu en omgang med at tage 50 g fra. Så får jeg en ret aktiv mildt duftende surdej. Her er det vigtigt at bruge sanserne

Nye glas?

Egentlig mangler vi ikke glas herhjemme, men disse smukke glas fra Frederik Bagger kunne jeg ikke stå for. Har købt 4 stk og de bliver rigeligt testet hver dag i både brug – og opvaskemaskinen. De skulle kunne tåle både lav kulde og høj varme, men vi hat endnu ikke testet det. Smukke er de, og hvis den flotte farve holder, bliver alle vores vandglas udskiftet i både klart glas og de øvrige farver. Jeg giver “Thumps up” til Erik Bagger søn Frederik – Han kan sagtens stå på egne ben.

Grove Snegle

Denne opskrift er en af de mere sunde indslag, da både sukker, fedt og gluten er begrænset i opskriften.

Ingredienser

Dej

  • 50 g gær
  • 2 dl vand
  • 1 spsk rapsolie
  • 90 g grahamsmel
  • 10 g skummetmælkspulver (jeg bruger Easis)
  • 100 g rismel
  • 150 hvedemel
  • 50 g havregryn

Fyld

  • 1/2 dl Bodylab saltet karamel topping
  • 2 spsk kanel
  • 1 stor spsk peanutbutter

Smulder gæren i det lukne vand og rød det godt ud. Tilsæt skyr og raps olie – rør godt. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen røres til den er en sammenhængende dej. Den vil være en smuile klæg. Til til hævning i 30 minutter et lunt sted tildækket med klæde.

Dejen rulles ud. Kan evt drysses med lidt rismel eller hvedemel hvis den hænger fast.

Bland fyldet og rør det godt. Smør det på den udrullede dej, og rul sammen. Skær snegle i ca 1 cm’s tykkelse og sæt på en bageplade.

Efterhæv i 30 minutter. Bages i varmluftovn på 180 grader i ca. 20 minutter.

Blomkålsboller

Ingredienser:

 

  • 400 g revet blomkål
  • 3 æg
  • 1 dl Cheasy skyr naturel
  • 30 g fint hakket græskarkerner eller nødder
  • 30 g rismel
  • 2 spsk Easis skummetmælkspulver
  • 1 1/2 spsk sukrin eller et par dåber Easis perfect sød m Stevia
  • 2 tsk chia frø
  • 1 spsk gurkemeje
  • 1 1/2 tsk salt
  • 4 tsk loppefrøskaller
  • 1 1/2 tsk bagepulver

 

Den rensede blomkål rives og kommes i en skål med de øvrige ingredienser. Med en stavblender blandes “dejen” til en fintkornet masse. Alternativt kan det hele blandes/hakkes i en køkkenmaskine.

Lad dejen hvile i 10 minutter. Form 9 – 10 boller med en fugtig spiseske eller fugtet fingre.

Bag bollerne i ovnen på 180 grader i 20 – 25 minutter. De vil falde lidt sammen og blive fladere.

Marts

Marts

Marts’ så kalender er herhjemme inddelt i primo, medio og ultimo.

Primo: Inde sås tomater. De gror fint med ekstra lys. Chiliplanterne der blev sået I februar pottes om med jord der indeholder mere gødning. Der sås radiser i det overdækkede højbed

Medio: Ude sås spinat og ruccola i det overdækkede højbed (Growcamp) (En mistbænk vil også fungere fint). Indendørs sås Pak Choy, forårsløg, Savojkål og frissesalat i pluggbox. På gode solskinsdage kommer chili ud til afhærdning i det overdækkede højbed – de tages ind sidst på eftermiddagen. Kartofler lægges i jerden og dækkes fleece.

Ultimo: Inde sås basilikum. Ude sås persille, dild og der sættes løg: Bede gøres klar til de øvrige afgrøder. Jorden gødes.

Inde tjekkes potteplanterne. kaktusser og sukkulenter vågner fra vinterhvile og skal måske begynde at have vand.

Tabouleh med broccoli og gulerødder

Denne tabouleh er sund hverdagsmad, og så tager den kun 10 min. at lave.

200 g broccoli

120-150 g gulerødder

1/2 dusk persille (ca 8 stængler)

1/2 citron

1 tsk sennep

2 spsk olivenolie

1 tsk agave sirup

Lidt salt og peber

50 g solsikkekerner.

Hak broccoli, persille og gulerødder i foodprocessor – eller ad et par omgange i minihakker.

Pisk saften af citronen sammen med sennep, sirup og olivenolie. Smag til med salt og peber.

Rør dressingen godt sammen med de hakkede grøntsager og vend solsikkekernerne i.

Savner du mere smag kan du rive lidt citronskal over.

Senecio scaposus

Senecio scaposus kommer oprindeligt fra Området Lille Karoo i Western Cape til Kei-floden i Eastern Cape, Sydafrika.


Denne art vokser på afsatser af sandstensklipper, på stejle skråninger af stenrige bakker og langs tørre floddale i Albany Thicket og Eastern Valley Bushveld-biomer i sand, mineralfattig og sur jord. De unge blade har en hvid til sølvfarvet belægning, som kan forsvinde når de bliver ældre. Denne belægningen er en tilpasning til de tørre forhold, under hvilke planten vokser og tjener til at reflektere sollyset og forhindrer overophedning eller forbrænding.

S. scaposus er en let at dyrke. Det er en dejlig lille lavvoksende plante. Når de vokser, producerer de sidegrene. De skal vokse i fuld sol til lys skygge i godt drænet jord. Den tåler mere vand end andre sukkulenter, men overvand ikke, dræn godt og lad potten tørre mellem vandingerne. Hold den så tør som muligt om vinteren. Den kan dyrkes udenfor i milde klimaer, og planter, der vokser i små potter med godt drænet jord, tåler vinterregn.


Hårdfør til mindst -7

Aloinopsis

Aloinopsis

Slægten forekommer for det meste i de østlige og vestlige Cape provinser i Sydafrika og strækker sig lidt ind i den sydlige del af Northern Cape Province. En art findes i det nordøstlige hjørne af Northern Cape Province. Det er en lille plante der bor i områder med sparsom nedbør. Rødderne er tykke, og blomsterne er ofte stribede med rødt. Aloinopsis hører til Aizoaceae-familien i underfamililen RuschioideaeBlomsten er silkeagtig, lysegul, gylden gul, gullig bronze eller lakserød og ganske stor (2,5-3 cm i diameter) sammenlignet med de små blade. Vil normalt blomstre i slutningen af vinteren, hvis planten får nok lys. (Hvis det er for overskyet, åbner blomsterne ikke helt). Planten er ikke særlig stor, som regl kun få cm i højden.

Dyrkning

Foretrækker fuld sol frem for delvis sol, men skal beskyttes mod overdreven varme og sol om sommeren, da den bliver rødlig med mere lyseksponering. Den kan opbevares i årevis i en 7×7 cm potte og skal kun ompottes hvert 2-3. år. Aloinopsis er også perfekt til den lyse vindueskarm. Frosthård til -12 ° C hvis den holdes helt tør, men den foretrukne vintertempereatur er 10-15 grader. Dette er en god potteplante, der er velegnet til et ikke opvarmet drivhus. Det kan også dyrkes udendørs det meste af året, hvis den er beskyttet mod regn.

Vanding

Regelmæssigt vand om sommeren (men lad det altid tørre ud, inden du vander igen), hold den tør om vinteren. Har brug for dybere potte og fremragende dræning for at rumme pæleroden.

Vækstperiode

Planten vil vokse i sommerperioden o og blomstre om efteråret, hvis det får godt lys (direkte sollys er vigtigt for at blomstre godt). Det er sandsynligvis hvileperode/dvale om vinteren, så det anbefales at ikke vandre meget om vinteren og ikke blive overrasket, hvis det ikke vokser på det tidspunkt, men selvom Aloinopsis behandles bedre som vintergoende, vil de alligevel vokse om sommeren, hvis der gives vand.

Formering

Stiklinger eller frø .

Sorter

schooneesii, luckhoffii, malherbei, rosulata, rubrolineata, setifera, villetii

Schwantesia borcherdsii

Schwantesia

Schwantesia er endnu en medlem af den store plantefamlie Aizoaceae, af den stamme der hedder Ruschioideae.

Den opkaldt til ære for den tyske botaniker og arkæolog Gustav Schwantes. Schwantesia-arter ligner de andre Mesembs som jeg elsker, som f.eks Lithops, Dinteranthus og Lapidaria.

Schwantesia borcherdsii (foto) er en nyligt genopdaget Mesemb med interessant formede og strukturerede blade. Ligesom andre Lithops-relaterede slægter som Lapidaria, “skrumpes” de gamle blade og dør, når de nye par dannes.

Den blomstrer med en enkelt, gul blomst, op til 4 cm i diameter. Blomsten åbner i løbet af dagen, men er hurtigt afblomstret. Ud over borcherdsii kan nævnes acutipetala L., loeschiana, ruedebusch sp. West Mt.ii og triebneri L.

Lys

Schwantesia trives bedst i fuld sol eller let skygge om sommeren. Høje er nødvendige om vinteren for at blomstre og for god planteudvikling.

Vand

Vand regelmæssigt om efteråret til foråret og vand minimalt om sommeren, kun når planten begynder at skrumpe, men den vokser generelt selv om sommeren,hvis den får vand. Der må aldrig stå vand om rødderne.

Vækstperiode

Disse planter vokser i efterårs-vinter-regnområder og går i dvale om sommeren. Den er som de andre Mesembs er en langsomt vok sende art, der nemt “klynger

Jord

Da rødderne er ret korte skal du bruge en kaktusblanding eller tilføje ekstra perlit eller pimpsten til almindelig jordpottejord, Jeg blader også akvarie grus i min blanding. En grov, meget drænet kompost er velegnet, og lerpotter hjælper planterne med at tørre ud mellem vanding. For at få de bedste resultater skal du bruge en lav potte og kun bruge potten med den mindste diameter, der passer til planten.

Titanopsis calcarea

Titanopsis

Titanopsis

Titanopsis hører til den plantefamilie der hedder Aizoaceae og stammer fra Sydafrika.

Den lille plante tåler temperaturer ned til -10 grader hvis jorden er knastør.

Lys
Titanopsis har brug for masser af lys, men for stærk direkte middagsol kan brænde dem. Direkte formidags-/eller aftensol vil være det optimale. Selvom Titanopsis tåler fuld sol, vil de let blive brændt, hvis de har vokset under mørke forhold (dvs. på et skyggefuldt sted og derefter flyttet til et solrigt sted, eller hvis der har været en uges dårligt vejr efterfulgt af intens middagsol). Den mindste lysintensitet er omkring 10k lux eller 200 μmol m-2 s-1 PAR. Den ideelle lysintensitet er omkring 25k lux eller 500 μmol m-2 s-1 PAR.
Titanopsis har en årlig vækstcyklus, der styres af daglængden. Det er derfor vigtigt kun at give kunstigt lys,mi dagtimerne fordelt således: 8 timer lys om vinteren, 12 timer lys om foråret og efteråret og 16 timer om sommeren. Jo mere gradvist du kan skifte mellem dette, jo bedre. At ændre en time om måneden er en god strategi. Lys i større målestok er mere effektive og er lyse nok til at lette et mere intensivt oplyst voksende område, hvilket gavner planterne. 10k lux / 200 umol PAR er det absolutte minimum for korrekt vækst, hvor 25k lux / 500 umol PAR er det omtrentlige optimale.

Jord

De har brug for meget grov, frit drænet jord i en mindst 10 cm dyb potte med plads til deres rodnet. En jordblanding af 10-20% kompost / kaktusjord og resten som pimpsten anbefales. Et alternativ til pimpsten ville være at bruge granit / kvartsitkorn, men dette er en helt uigennemtrængelig struktur, så det giver dræning uden nogen evne til at holde vand. For at modvirke dette kan du bruge grus i et forhold på 2: 1 med et groft sand, der fungerer rimeligt godt, da sandet giver et større overfladeareal og øger jordens vandkapacitet beskedent.

Vanding
Vand kun, når jorden er helt tørret. Vand ikke om vinteren, da planter er i dvale i denne periode. Hvis en plante rådner, er den blevet overvandet, eller jordblandingen holder for meget fugt. De populære arter fra de østlige områder såsom Titanopsis calcarea, fulleri og luederitzii er tilpasset sommernedbør, mens arter fra længere vest, arter som Titanopsis schwantesii og hugo-schlecteri, er tilpasset vinternedbør, når de også blomstrer. Titanopsis calcarea bør slet ikke få vand fra forår til efterår. Titanopsis går i dvale undtagelsesvis i perioder om sommeren som en tørkeoverlevelsesmekanisme. Så mens der er behov for vanding om sommeren, skal du holde igen med vand, hvis temperaturen regelmæssigt overstiger 22 C om natten og ca. 30 C om dagen. Nattetemperaturen er vigtig, da Titanopsis er CAM-planter. Dette betyder, at det bruger crassulacean acid metabolism (CAM) fotosyntetisk vej, der er fælles for de fleste sukkulenter og kaktus. Denne vej kræver, at planterne kun åbner deres stomata (luftporer på blade / stængler) om natten. Kuldioxid fikseres fra atmosfæren som en mellemliggende fire-carbon dicarboxylsyre kaldet malat / æblesyre og opbevares i cellevakuolen. I løbet af dagen transporteres malat til kloroplasterne (hvor fotosyntese finder sted), hvor det omdannes tilbage til kuldioxid og koncentreres omkring enzymet RuBisCO, hvor fotosyntetisk kulstoffiksering finder sted. Dette gavner planten på to måder: For det første åbnes stomata kun om natten, når temperaturen er køligere, hvilket reducerer mængden af vand, der går tabt i transpiration, når der optages kuldioxid. Stomata i CAM-planter er programmeret til at forblive lukket natten over, hvis temperaturen overstiger ~ 22 C, ellers ville det være for varmt, og overdreven vand ville gå tabt, hvis stomata blev åbnet. For det andet er RuBisCO et ineffektivt enzym, da det kan binde til både kuldioxid og ilt. Efterhånden som temperaturen stiger, øges RuBisCOs affinitet for ilt, og når det binder til ilt, er der en nettoreduktion i kulstoffiksering (dvs. lavere fotosyntese). CAM fotosyntese gør det muligt at koncentrere kuldioxid omkring RuBisCO, hvilket gør det muligt for enzymet at fortsætte med at arbejde godt ved højere temperaturer.Effekten af at bruge CAM-fotosyntese er derfor, at der ikke forekommer gasudveksling / transpiration ved højere temperaturer, da anlægget går i en kortvarig dvale, som kun brydes, når temperaturen falder igen.

Titanopsis calcarea
Titanopsis calcarea (Foto: Heidi F. Ottesen)

Blomstring
Gule blomster vises i det sene efterår med en diameter på omkring 2 cm.

Levetid
Titanopsis er temmelig kortvarige planter, det er værd at så frø hvert 5. år for at holde en forsyning med yngre planter i din samling. Forvent at din Titanopsis har en max levealder på 10 år.

Såning af frø
Frøspiring sker hurtigst ved 19-24 ° C, dvs alm stuetemperatur. Giv gerne potten grolys og så gerne i gerne i samme jordblanding til voksne planter ( gerne tilsat lidt mere organisk stof). Det er vigtigt at jorden er steril og uden svampesporer, da de små planter er ret sarte overfor svampesygdomme. Sørg for at jordoverfladen er helt plan, og så frø direkte på jordoverfladen. Tryk forsigtigt ned for at sikre, at frøene kommer i god kontakt med jorden. Vand grundigt, og dæk overfladen med et klart plastark / låg / sandwichpose for at skabe et fugtigt miljø for at hjælpe frøet til at spire. Jorden bør ikke få lov til at tørre ud, når de er kimplanter. Fjern plastikdækslet efter 30-60 dage, og hold jorden fugtig. Efter 1 år skal kimplanter vandes som voksne planter. Giv gradvis mindre og mindre vand når planten vokser.