Kategori: BLOG

Echeveria – en rosetblomst

Echeveria er kommet med i min sukkulentsamlig ved et tilfælde. Egentlig er jeg mest til de sydafrikanske ørkensukkulenter, men en dag fik jeg hevet en stakkels Echeveria med hjem fra supermarkedet. Havde lidt ondt af den da den stod plaskvåd efter overvanding. De må slet ikke få så meget vand om vinteren. Så rådner roden. Normalt høre den hjemme i Me­xico og Mellem- og Sydamerika. Så den er vandt noget tørrer klima end her. Af udseende kan den minde lidt om Sempervivum (husløg) – men den tåler absolut ikke frost og kræver meget lys og frisk luft, også om vinteren.

Den skal tillige have meget vand i vækst­perioden, mens den i hvileperioden kun skal have så meget vand, at den ikke skrumper ind. Kølig, men frostfri overvintring (6-10°C) er bedst. Nogle af arterne, f.eks. Echeveria elegans, Echeveria secunda og sorter af disse, kan anbringes udendørs om somme­ren. Blandt de arter, som dyrkes in­dendørs, tåler typerne med voksdæk­kede blade ikke at blive våde på blade­ne. Rosetblomst gror godt i enheds­jord, men skal have god dræning. Dette kan opnået ved at blande akvariegrus i. Alternativt kan kaktus og sukkulent jord benyttes. Jeg har med godt resultat også brugt Biobizz light.

Jeg bruger kun en metode til formering, men der findes flere forskellige metoder på YouTube. Dette er metoden jeg bruger til at lave få planter ad gangen:

Fjen sunde blade nederst fra planten. Fyld 2-3 cm vand i et syltetøjsglas. Læg en klar plastikpose over toppe og forsegl med en elastik (jeg bruger en fryde pose. Klip et par huller så bladenderne kan stikkes i uden de ryger helt i gennem. Lav ekstra huller så bladenderne får luft. Derefter stilles glasset lyst, men ikke i stærk sol. Jeg stiller det i vindueskarmen i østvendt vindue. Efter ca 3 uger kan man begynde at se rødder. Hvis der er blade der rådner og klasker sammen skal de fjernes. Efter 4 uger kan man se de små planter vokse ud fra bladet. De skal vokse mindst en måned mere – til en størrelse på en 1-krone.

Disse Echeveria von Perle Nurnberg er 3 uger gamle. Man kan lige skimte at de er ved at danne roset. Det kan hænde at de ikke danner roset – så må bladet bare kaseres.

Echeveria setosa med blomsterknopper.

Echeveria von Perle Nurnberg

HeidiLeave a comment

Lithops – Hvor kommer de fra og hvilke forhold kræver de?

Litthops er hjemhørende i Sydafrika og Namibia, så det er et relativt begrænset område Lithops kommer fra, da gror i de områder hvor der falder mindst regn.  Nedbøren i de områder ligger mellem 50 og 200 mm pr m2 pr år. Lithops tilhører den store plantefamilie der hedder Aizoaceae, og hører under den stamme der hedder Ruschioideae.

Temperaturerne i området er modsat end i Danmark. Den varmeste måned er januar hvor temperaturen kommer op over 30 grader – og i ørkenområder kan temperaturen komme op på 40 grader. Juli er den køligste hvor temperaturen ligger på mellem 10 og 20 grader. Hvis man skal have succes med Lithops er man nødsaget til at kende til de forhold planten kommer fra og kende til dens cyklus. Selv inden for dette begrænsede ørkenområde er der foreskelle på nedbøren der kan have betydning på planten.

Temperatur

Fra omkring april til oktober bør temperatur ligge i intervallet 22-35 grader. Om vinteren skal temperaturen være nede på mellem 12-15 grader. Den lave temperatur kan være en udfordring hvis de står inde, men kan have stor betydning for deres trivsel og blomsterdannelse i efteråret.

Jorden

Jorden i disse områder er tør og drænet. Lithops er meget følsomme overfor svampesygdomme, derfor er det vigtigt de gror i særlig sammensat jord.  Den bør bestå af en tredjedel grove mineralelementer (grus, kalksten, skiffter, geanit eller groft sand), en tredjedel af  luftende/lette elementerter (perlit, vermiculit, pimpsten) og en tredjedel alm plantejord.

Kun plantens rødder skal begraves i underlaget, hvor plantens krop opretholdes med 1 cm grus (2-5 mm) svarende til underlaget (kvarts, gnejs, sandsten, granit, kalksten, skifer).

Lys

Lithops bord stortset udelukkende med småsten, så de har brug for meget lys hele året. Der vil helt sikkert vær behov for vækstlys primært om formiddagen i vintermånederne selvom de er i deres hvileperiode. Vær dog forsigtig med tage dem ud i solen, de ville blive brændt uopretteligt. Mine Lithops står inde stort set hele året. Fra januar får de ekstra lys frem til marts.

Vand

Den mest grundlæggende regel: det er meget vanskeligt at dræbe en Lithops ved at give den for lidt vand, men meget let at dræbe den med for meget vand. I modsætning til hvad der ofte læses, er vandbehovet hos Lithops meget varierende afhængigt af arten, både med hensyn til mængde og sæson eller vandingstilstand.  En gylden regel: regelmæssig planteobservation. Fra april til oktober, så snart planten begynder at rynke, kan du vandre og vente, indtil den rynker igen. Om vinteren anbefales ikke rigtig vanding men sprøjtning på arterne i det sydvestlige Sydafrika (comptonii, divergens, marmorata, naureeniae, otzeniana, terricolor, villetii, viridis) og Namibias vestkyst (ruschiorum, optica, francisci, helmutii, hermetica, herrei, geyeri, meyeri) for at simulere vinterregn eller kystnære tåger. 

Har man ikke kendskab til arten, eller forholdnene på deres naturlige voksested, må man tage udgangspunkt i de gyldne regler:

 

 

HeidiLeave a comment

Mine Lithops

Her er listet de Listops jeg har i øjeblikket:

Lithops leslii

Lithops salicola C086

Lithops halii C090

Lithops ruschiorum v- nelii C102

Lithops hookeri C142b, sået 2021

Lithops karasmontana v. tischeri C182

Lithops karasmontana lericheana C193

Lithops dorotheae, sået 2021

Lithops dorotheae C300

lithops salicola

Lithops Karasmontana C223

Lithops fulviceps ‘lydiae’ C219

Lithops fulviceps

Lithops julii v. fulleri

Lithops hookeri v. Vermiculata

Lithops bromfieldii v. mennelii C283 (sået i 2021)

Lithops marmorata diutina C260

Lithops optica

Lithops salicola cv. Malachite

Lithops bromfieldii v. Mennelii C283

Lithops marmorata C365

HeidiLeave a comment

Februar – slutningen af vinteren

Starten af året har været en anderledes end de tidligere år. Corona-nedlukningen har betydet meget hjemmetid. For ikke at gå helt i stå har jeg forsøgt at gå nye veje herhjemme. Der er i år investeret i grolys, så der kunne såes nye planter. I både januar og februar er der blevet sået forskellige Mesembs:  Lithops (11 sorter), Pleiospilos (2 sorter), Conophytom (1 sort), og chili. Jeg har afprøvet 2 forskellige så-teknikker på mine Mesembs, og der er fordele og ulemper ved dem begge. Jeg skal prøve at få skrevet begge teknikker ind i “Sådan sår jeg Lithops og Pleiospilos”.

I denne uge fik jeg også Piotr Dzieduszynski´s bog: How to Grow Lithops and Other Living Stone Plants. Når man er flittig bruger af både YouTube, diverse interessegrupper, og søger øvrig viden på nettet, er der måske ikke meget nyt at hente i bogen. Bogen kan dog udemærket bruges som opslagsværk, og der er mange fotos. Den nævner også en af de mesembs der står på min ønskeseddel: Titanopsis. J

Chilerne, de 2 milde chili-sorter, Biquinho og Bishop crown, jeg såede i første halvdel af januar er blevet flotte. De gror fint med vækstlys, og skal nok pottes om i løbet af de næste14 dage. Der var 100% spiring af frøene. Der er blevet sået endnu en omgang chili af vores egne frø. i starten af februar. De er også spiret fint, men både hund og kat har fået reduceret i antallet efter plantebakken stod på stuegulvet. I dag har jeg bestilt 3 nye stærke sorter samt en tyrkisk peber sort. Håber at kunnen modtage frøene i starten af næste uge.

For også at få sat “lidt skub” i køkkenhaven har jeg købt et overdækket højbed fra GrowCamp. Det er blot en enkelt 120*120 cm ramme, med overdækning. Men hold da fast hvor var der meget der skulle samles. Nu er rammen og overbygning samlet, så bliver det monteret færdigt når al sneen er smeltet. Jeg tænker, at vi starter op med radiser og Pak choy. Den tilkøbte platebakke vil blive brugt til afhærdning af chili, peber og tomater når den tid kommer.

 

 

HeidiLeave a comment

Sådan sår jeg Lithops og Pleiospilos

Begge sukkulenter, Lithops og Pleiospilos stammer fra Sydafrikas ørken. Der findes mange fremgangsmåder på udenlandske hjemmesider og Youtube videoer. Selv foretrækker jeg denne metode:

Trin 1:

Du skal bruge en forholdsvis flad skål med gennemsigtigt låg, vat, en tandstik og et stykke hvidt A4 papir og vand (meget gerne regnvand), evt et stykke plastik hvi der ikke er låg (plastiklomme eller lign)

Da jeg foretrækker at så mindre portioner (gen-)bruger jeg plasikbæger som klippes over – eller de små yoghurtbægere med et plastiklåg med müsli. Den yperste medtode er en petriskål, hvor der sættes en tandstik mellem, så frøene får luft.

Fordel et tyndt lag vat (ca 5 mm i bunden af bægret. Fugt vattet, og trykt det lidt på plads så der er et ensartet lag. +

Læg det hvide A4 papir på bordet og drys en lille protion af frøene ud på papiret. Frøene er meget små. Lithops er næsten så små som støv kort og Pleiospilos som et lille sandkorn. Fugt nu tandstikkens spids i lidt vand og saml et frø op med spidsen. Det vil automatisk sætte sig fast, og kan derefter hæftes på vattet. Frøene fordeles med en centimeters afstand.

Når bægeret er færdigt dækkes det med låg eller et stykke plastik hvor lyset kan trænge igennem. Frøene, det gælder både kaktusser og sukkulenter, skal have lys for at kunne spire.

Hver dag bør der luftes ud under låget for at undgå råd. Selvom det er en ret steril måde at dyrke på trives lithop generelt godt med lidt luftcirkulation.

Billedet viser en lille portion frø af Lithops dorotheae. De er sået med lidt tættere afstand end 1 cm. Som låg har jeg lagt et plastik omslag. Da disse frø er sået i starten af januar benyttes grolys for at fremme spiringen. Kontroller at vattet ikke tørrer ud.

Trin2:

Når frøene er begyndt at spirre, og når en størrelse på ca 2 – 3 mm er det på tide at plante dem rigtigt. Ikke spirrede frø tages fra (der kan evt forsøges endnu engang at få dem til at spirre på andet tidspunkt).

Benyt en potte, gerne terracotta, til de små planter. Den skal dog være minimum 8 cm høj så rødderne kan udvikle sig. De små planter skal helst have lov til at bo i den de næste 1-2 år.

Der skal der udover bruges godtporøs voksne medie og lidt grus/sand til øverste lag.

Bland kaktusjord med mineralsk materiale som akvariesten eller perlite. Både Lithops og Pleiospilos kommer fra områder med meget lidt organisk materiale i jorden. Derfor er det nødvendigt at blande kaktusjorden op. Der kan med fordel lægges lecasten i bunden af potten for at få et godt dræn.

Trin 3:

I den næste periode (ca 1 md) skal der vandes løbende men jorden skal næsten tørre ud mellem hver vanding. Derefter skal der gå længere mellem hver vanding.

Disse planter er 1 måned gammel

Jeg benytter også denne metode en gang imellem:

Potten fyldes med jord (halv så- og priklejord og halv grus) til ca 1,5 cm fra kant. Læg en fint lag sand ovenpå (kvartsand – el chinchillasand) så frøene ikke synker ned i jorden. Væd potten inden der såes. Fordel frøene, enten med tandstik hvis der er få, eller bland de små frø med lidt sand så de er nemmere at drysse jævnt ud. Pak potten ind i plastik, væksthus eller andet der holder på fugten. Hverdag skal potten have luft, gerne et par timer. Lithops/Lithops skal helst spirre ved stuetemperatur eller lidt højere, temperatuen må ikke komme under 20 grader. Planter som Conophytum foretrækker lidt lavere temperatur. Efter 5-10 dage vil de små spirrer kunne ses. Selvom ikke alle frøene er sprirret kan se sagtns spirre senere. Efter 14 dage drysser jeg lidt grovere grus så planterne har noget at støtte sig op ad. Pas på når der sprayes vand. Rødderne er ikke så lange endnu, så man kan næmt “spraye op” af jorden.

Vanding

Der er delte mening om vanding skal være fra oven eller neden. Jeg vander primært fra oven så jeg bedre kan styre fygten i det øverste lag hvor de små planter er. Agumentet for at vande forneden at pga fugten i overfladen kan tiltrække svampesporer/mug der kan ødelægge de små planter. Mine planter gror i vækstlys og kan nærmt tørre ud. Jeg har uden problemer kunne spraye/vande min potter fra oven 2 gange om dagen de 2 første måneder. Efter 2 måneder, skal potterne næsten tørre ud inden næste vanding.

HeidiLeave a comment

Pleiospilos

Foto lånt fra www.tropica-scandic.dk, som også i perioder sælger Pleiospilos frø

Pleiospilos er ikke en særlig kendt sukkulent i Danmark. Den tilhører den lille gruppe ørkensukkulenter der skal have absolut minimum af vand som f.eks Lithops. De trives fint i den tørre stueluft, men vil nyde at komme ud i solen om sommeren. Som de fleste andre sukkulenter foretrækker de en lidt køligere temperatur om vinteren. Pleiospilos neliis naturlige vækstområde er granitklipperne i den sydlige del af Sydafrika.

Familie: Aizoaceae

Der vokser kun et eller to par blade, og hvert år og de gamle blade forbruges af de nye.
Hvis planten får mere vand i løbet af regenereringssæsonen, kan det muligvis beholde det gamle bladpar. Pleiospilos vokser til 5-13 cm i højden og 10 cm på tværs. Så der er tale om en forholdvis lille plante. Deres blomster er ret spektakulære – farverige, med en kokosnøddelugt.
Blomsterne af Pleiospilos er normalt gule eller orange, men de kan også være hvide eller lyserøde.
De smukke blomster åbner deres kronblade midt om eftermiddagen og lukker dem igen ved skumring. Dette mønster gentages i et par dage, hvorefter blomsterne til sidst tørrer op.
Pollinerede Pleiospilos Nelii blomster udgør en frøbælg.

 

Pasning: Pleiospilos er en meget nøjsom plate som kun skal have ganske lidt vand i sommerpeioden. Omkring april-maj vil det yderste bladsæt begynde at “rynke” og så er det tid til at vande. Den skal være plantet i en godt drænende jord. Man kan vælge at sætte potten kort i vandbad, eller vande fra oven uden at gøre planten våd, men det er vigtig at sørge for at planten hurtigt bliver drænet for vand, og at den for lov til at tørre uden inden der vandes igen. Gødning: Fra maj til august tildeles planten regelmæssigt, hver 14. dag, flydende kaktusgødning. Giv aldrig gødning i brændende sol og sørg for at jorden er fugtig inden tilførsel af gødningsvandet. I september stoppes igen for vanding.

Det er nemt at så Pleospilos. Her er to metoder:

Metode 1.

Så de små frø i potter med kaktus jord blandet med ekstra grus grovesten 1:1. Øverst lægges et lag fint sand så frøene ikke synker ned i jorden ved vanding. ugt jorden godt og drys de små frø ud. Jorden på ikke dækkes og frøene skal stå lyst for at spirre (dette gælder stort set alle kaktus og sukkulenter). Dæk potten med plast eller ligende for at holde på fugten.

Metode 2:

Fugt et stykke tyndt vat og læg de små frø op på vattet med en tandstik. Dæk vattet med plast for at holde på fugten og stil det lyst.

I løbet af få dage vil frøene spirre. Når de er ca 7-10 dage gamle flyttes vattet med spirrerne over i en potte der er fyldt med jord (se evt under mulighed 1)

Fyld derefter chinchillasand eller andet fint sand rundt om planterne for at støtte dem.

Start fra kanten og slut på midten ved planterne.

 

 

Her er et eksempel små nye planter der netop er ved at blive støttet at sand. Planterne gror langsomt, men vil bruge det næste stykke tid på at sende deres røder ned gennem vattet og ned i jorden. Det er vigtigt, at potten ikke tørre ud på dette tidspunkt.

 

 

 

 

 

Efter 1 måned vil planterne se sådan ud.

Jeg er her begyndt at fylde lidt sort granit grus om planterne så de ses bedre. Potten skal stadig holdes helt fugtig, men have masser at luft (ingen tildækning).

 

 

 

 

 

 

Pleiospilos nellii
Pleiospilos nelii  (Foto af Heidi F. Ottesen)
Pleiospilos nelii findes også i en rød variant

HeidiLeave a comment

Lithops – Levende sten

Lithops er en særpræget plante, en sukkulent, der stammer fra sydafrika og Namibia. Særpræget fordi den kun har et bladpar somnærmest er vokset sammen og mangler stænglen. Planten kommer derfor til at ligne en sten og kaldes derfor levende sten på dansk. Oprindelig stammer det botaniske navn fra græsk: lithos=sten og ops=øje.

Der findes ikke så meget dansk litteratur om planten, men derimod en del på engelsk, både i form af bøger, youtube vidoer og diverse udenlandske hjemmesider. Den bedste danske side er haveABC.dk

Lithops blade er for det meste begravet under jordoverfladen med en delvist eller helt gennemskinnelig topoverflade kendt som et bladvindue, der gør det muligt for lys at komme ind i bladets indre til fotosyntese. Den lille plante bliver ikke mere end 2-5 cm høj, men når den blomsterer får den en smuk blomst der er typisk større end den selv. Blomsterne vil typisk  være hvide, gule eller pink – alt efter arten.

Det absolut vigtigte at vide når man anskaffer sig en lithos, er hvornår den skal vandes. En lithops cyklus er så vigtig at have kendskab til, ellers går den hurtig ud. Nedbør i Lithops naturlige levesteder varierer fra ca. 700 mm / år til næsten nul. Nedbørsmønstre spænder fra udelukkende sommerregn til udelukkende vinterregn, hvor nogle få arter næsten udelukkende er afhængige af dugdannelse for fugt. Temperaturer er normalt varme om sommeren og kølige til kolde om vinteren. 

Helt overordnet kan man tale om disse stadier:

Sånig: I naturen vil de indtørrede blomsterkapsler åbne sige ved regnskyl og føre de små frø med sig. Har man mod på at dyrke planterne frem selv, findes der udemærkede danske og udenlandske frøfirmaer der forhandler lithops frø. Er det helt specifikke sorter  man ønsker er min erfaring at man må søge til de udenlandske frøfirmaer.

Købte planter: Planteskoler har i perioder lithops i sortimententet.

Min første lithops blev købt i Botanisk haves shop. Senere fandt jeg nogle i Plantorama. Problemet var bare at jeg ikke forstod at passe dem. Jeg troede fejlagtig at de skulle passes som mine andre sukulenter.

For at holde liv i en lithops skal man kende til dens gro-og vandingscyklus. Dette gælder for alle etablerede lithos (altså ikke de helt små plater man selv har dyrket frem). Det kan være lidt svært at gennemskue hvilket stadie(årstid) en lithos er i – på trods af kalenderen, men her er mit bud:

Forår: I april begyndes der at vandes en smule (gerne med forstøver). På dette tidspunkt skulle gamle bladpar gerne være visnet væk. Vandingen øges gradvist frem til juni, men jorden skal altid tørre ud mellem vandingerne.

Sommer: Planten skal stort set ikke have vand i sommerperioden. Bliver det meget tørt så vand med forstøver så kun den øverste del bliver vandet.

Efterår: Her starten den spændene periode. Når der begynder at komme tegn på en blomst mellem bladene skal planten have vand. Der må gerne vandes igennem, bare planten får lov til at tørre ud mellem vandingerne. Efterhånden som blomsten visnerholdes igen med vandingerne

Vinter: I vinterperioden skal lithops ikke have vand. Uanset hvor rynket planten ser ud må den ikke få vand. Den har sit eget vanddepot i de 2 blade. Inden i planten skulle der gerne ske et lille mirakel i denne periode. Et nyt bladpar dannes og trækker nærmest vandet ud af det gamle bladpar. På et tidspunkt vil toppen sprække, og man vil kunne se det nye bladpar titte frem. Fjern endelig ikke det gamle bladpar. Det visner selv væk. Der er dog ikke regler uden undtagelser: Lithops Marmorata som jeg har i min samling kommer fra en egn med tåge dannelse. Jeg giver dem vandspray i januar og februar (til gengæld skal de have mindre vand end de andre i sommerperioden)

Jord og lys: Lithops trives bedst i et groft, godt drænet substrat. Enhver jord, der bevarer for meget vand, får planterne til at sprænge deres skind, når de ekspanderer for meget. Der anbefales ca 80-90% mineralsk materiale og 10-20% organisk. (Jeg bruger selv kaktusjord blandet med akvariegrus/sten)

Planter dyrket i stærkt lys vil udvikle hårde stærkt farvede skind, der er modstandsdygtige over for skader og råd, selvom vedvarende overvanding stadig vil være dødelig. Overdreven varme vil dræbe potteplanter, da de ikke kan afkøle sig ved transpiration og stole på at blive begravet i kølig jord under overfladen. Lithops er følsomme over for vanding under varmt vejr, hvilket kan få planterne til at rådne; i naturen er planterne ofte “sovende”, når temperaturerne er høje, og lithos gror mest i løbet af de kølige måneder af året. Lavt lysniveau vil gøre planterne meget modtagelige for råd og svampeinfektion.

HeidiLeave a comment

Overvintring af canna

Vi har haft et mildt efterår. Nu er det blevet vinter og vi har haft nogle enkelte nætter med frost. Hvad angår opbevaring foretrækker den næmeste metode. Når stænglen er visnet, klippes den ned til ca 5 cm over jorden. Vores skur er ikke frostfrit, men så længe temperaturen er mellem 2-5 grader, klarer cannaer sig fint. Kommer der dage med hård frost står krukkerne inde i vores bryggers.

HeidiLeave a comment

Kombucha

En fermenteret drik, som primært dannes af te (sort og/eller grøn te), sukker og så den helt specielle kombucha “svamp” Scoby. Scopy er ikke en rigtig svamp, men en symbiotisk ‘koloni’ af bakterier og gær (symbotic culture of bacteria and yeast). Efter at have gæret får den en let brusende/perlende effekt.

Når man skal lave kombucha, starter man med at brygge en basis te der sødes, hvori man lægger en scoby. Det skal så stå og gære i op til fire uger. I fermenteringsprocessen kan man tilsætte og eksperimentere med andre ingredienser for at få det helt rigtig smagsresultat. Scoby-svampen kan sidestilles lidt med en surdej, som man sideløbende skal »fodre« med sukker og dyrke i en beholder for sig

En af de ting, der bliver skabt i en fermenteringsproces, er eddikesyre og acetat, der gavner de sunde mikrober, der er i maven. Der er bevis for, at vi har godt af at spise mere fermenteret og »levende mad«, da meget af den mad, vi ellers spiser, nærmest er sterilt. Vores kroppe bliver ikke eksponeret for nok bakterier, særligt ikke i de tidlige år. Vi har godt af gavnlige bakterier og andre mikrober, da de er med til at opbygge vores immunsystem,«

Har du lyst til at lave Kombucha selv?

Der findes som tidligere nævt mange websider med artikler og opskrifter. Den jeg selv følger (og som jeg har erfaret ret mange følger) får du lidt længere nede i teksten, men inden vi kommer så langt, er der lige et par ting du må anskaffe dig.

For det første er du nødsaget til at tænke over hvor stor mængde du vil producere. Jeg ville egentlig have anskaffet mig en ca 2-3 liters beholder i glas, men min lokale isenkræmmer havde Kilners saftdispenser på 5 liter på tilbud – så det blev den (så kan den også bruges til andet). Derudover er det en fordel, at kunne si gærstumper o.lign fra din kombucha efter første fermentering. Der kan dannes små trævler der ikke er rare at få i munden. Til dette bør du bruge en plastik si (ikke metal – det kan scoby ikke lide). Et klæde og kraftig elastik er nødvendigt at dække glasset til med, så der ikke komme som insekter i. Jeg brugte et lille viskestykke i starten, men har senere lavet pæne “hætter” af ubleget bomuldslærred.

Nu kommer vi til selve kombuchaen: For at overhovedet kunne lave kombucha har du brug for en scoby.

Den kan købes på nettet – eller du kan søge efter en i facebookgruppen: Kefir og kombucha dk (det gjorde jeg, og fandt en blot 11 minutters kørsel fra min bopæl). En scoby er faktisk ikke sælig køn. Den ligner og har konsistens som en stor fast brun vandmand.

Derudover har du brug for det der hedder startervæske. Det er en del af den gamle kultur din scoby kommer fra. Som regel får man ca 1 deciliter sammen med sin scoby, så min opskrift er tilpasset derefter. Får du mere startervæske kan du gange opskriften op. NB: startervæsken lugter ret kraftigt af eddike.

Jeg bruger Pickwicks Pure økologiske sorte te og grønne te – et af hver brev, for det var lige hvad jeg kunne få i supermarkedet ,hvis det skulle være økologisk.

  • Kombucha-svamp, SCOBY, samt omkring 1 dl væske fra en tidligere Kombucha-dyrkning.
  • 80 g økologisk rørsukker for hver liter væske du bruger
  • 1 liter vand (500 ml kogende og 500 ml kold)
  • 2 tebreve eller 2 tsk. løs the (brug sort,grøn, eller hvid the)

Varm 1/2 liter vand i en gryde og tilsæt sukkeret. Rør godt og tilsæt te eller tebreve (de skal efterfølgende se bladene fra hvis du bruger løs te. Lad teen trække mindst 15 minutter – den skal være rigtig stærk.

Dit opbevaringsglas/beholder skal være steril, men pas på det ikke revner når du skolder det: hæld først varmt vand for hanen i, inden du skolder det med kogende vand. Du må aldrig bruge atamon el. lign da det dræber din kultur.

Første fermentering (1F) – med ilt

(Teblandingen er ved at afkøle)

Hæld teblandingen i, og tilsæt derefter 1/2 liter koldt vand fra hanen. Nu skal du være tålmodig og vente på at temperaturen kommer under 30 grader. Du kan evt. benytte et madtermometer hvis du er i tvivl. Når temperaturen er ok hælder du din startvæske i, og lægger forsigtigt (med vaskede hænder) din scoby i beholderen. Det er lige meget hvilken side der vender opad, eller om den synker til bunds. Herfter lægger du dit klæde over og fastgør det med en elestik, så der ikke kan komme dyr i. Nu er det bare at vente.

Efter 7 dage kan du smage på din Kombucha (tag et sugerør, og træk lidt væske op). Den bør have en surhed (lidt eddikeagtig smag) og en lidt gæret smag. Nu kommer der sjove: Kan du li’ den som den er? Længere fermatering gør den syrligere. Er den for sur? Faktisk kan du godt drikke den nu i stedet for anden farmatering, men vi kan også lade den udvikle sig lidt mere – så det gør vi….

Anden fermentering (2F) – uden ilt

Det er under 2. fermentering, at kombuchaen for alvor begynder at udvikle bobler. og en meget lille mængde alkohol: 0.5 – 1%

Du tømmer din beholder gennem en si eller plasiktragt med klæde eller kaffefilter i – og gemmer 1-2 dl væske samt scobyen. Hvis den har dannet en baby scoby kan du skille den fra i en ny beholder med ca 1 dl væske. Du kan opbevare dem i køleskabet i op nogle måneder hvis du husker at give dem lidt te/sukker blanding en gang i mellem. Ellers kan du sætte en ny portion i gang.

Din kombucha hældes på rengjorte flasker/glas (der kan lukkes godt), og kan nu tilsættes smag:

Ingefær, frugter og bær som f.eks citron, appelsin, jordbær, hindbær, havtorn, hyldeblomster), tørrede frugter, kryderier som f.eks vanillie eller gurkemeje, og så kan du også tilsætte juice.

Det du tilsætter skal naturligvis være så rent som muligt. Nogle gange er det bedre at komme frugt o.lign i glassene inden kombuchaen, for der skal være ca. 4 cm luft under låget. Stil beholderne et mørkt sted med et viskestykke over.

Nu kommer vi til det rigtig vigtige: Hver dag skal du åbne for beholderne for at lette trykket i beholderen, da brygningen nu sker uden ilt. Der dannes en del kuldioxid, og hvis den ikke lukkes ud kan beholderen springe. Det sker ikke hvis du husker at lukke lidt ud hver dag. Viskestykket er en sikkerhedsforanstaltning.

Hvornår er min kombucha færdig?

Lad flaskerne stå mørkt i mindst 3 dage og smag derefter på på den, hvis den er ok kan du stille den i køleskabet. Måske skal den have et par dage mere (op til 4 dage). Filtrer frugt o. lign fra, og hæld på flaske. Skal opbevares på køl.

That’s it. Du kan læse mere på: Alt om fermenting

HeidiLeave a comment

Vandkefir

Enhver bloger med respekt for sig selv har selvfølge en opskrift med vandkefir. Nej, spøg til side, men der er faktisk mange (ret ens) opskrifter på vandkefir. Her er min grundopskrift og en masse muligheder for variationer. Nederst kan du læse mere om vandkefir generelt.

For at kunne lave vandkefir skal du have vandkefir perler (kaldes også vandkefir gryn). Som regel vokser de en del, og derfor bortgives de ofte. Du kan få fat på dem (gratis) i Facebookgruppen Kefir og Kombucha DK.

Til 1 liter vandkefir skal du bruge:

Første fermentering (1F)

  • et stort glas eller plastikbeholder (jeg bruger et stor sylteglas
  • ca 1 dl kefir perler (eller 65-80 gram det skal ikke være så præcist)
  • 1 dl økologisk rørsukker
  • 1 liter vand (300 ml kogende og 700 ml koldt)
  • evt smagsgiver som et stykke ingefær, usprøjtet citron/appelsin skræl eller stykker

Opløs sukkeret i det varme vand. Når sukkeret er opløst tilsættes det kolde. Når temperaturen er under 30 grader tilsættes kefirgrynene og evt. smag. Læg et klæde over glasset og lad det stå 2-3 dage. Der kan komme en vældig aktivitet i glasset. vandet kan blive uklart af bobler og perler. Smag på væsken efter 2 dage, og vurder hvor syrlig du vil have den. Jo længere tid den står jo mere syrlig.

Efter 2-4 dage kan du lade den fermentere i lukkede flasker/glas (2F)

  1. Si kefirgryn og smagstilsætning fra (med plastik si eller i saftklæde). Du kan sætte en ny brug over eller gemme den i et lukket glas med sukker vand i køleskabet.
  2. Tilsæt smag. Her kan du bruge stort set alle former for bær du kan lide: f.eks jordbær, hindbær, blåbær, brombær. Du kan også tilsætte forskellige juicer som æble, appelsin, annanas og multi. Du kan bruge tørrede frugter som figner, dadler og abrikos. Hvis du er til det mere eksperimenterende kan du også prøve med kombinationer af krydderurter som mynte og rosmarin, eller måske vanilje, ingefær eller gurkemeje? Hvis du ikke tilsætter noget med naturligt sukker, må du tilføje et par teskefulde rørsukker, eller lidt sirup.
  3. VIGTIGT: Du skal minimum 1 gang om dag lukke kulsyre ud af flasken – ellers blive trykket for højt (og flasken kan springe)


HeidiLeave a comment