Vandkefir

Enhver bloger med respekt for sig selv har selvfølge en opskrift med vandkefir. Nej, spøg til side, men der er faktisk mange (ret ens) opskrifter på vandkefir. Her er min grundopskrift og en masse muligheder for variationer. Nederst kan du læse mere om vandkefir generelt.

For at kunne lave vandkefir skal du have vandkefir perler (kaldes også vandkefir gryn). Som regel vokser de en del, og derfor bortgives de ofte. Du kan få fat på dem (gratis) i Facebookgruppen Kefir og Kombucha DK.

Til 1 liter vandkefir skal du bruge:

Første fermentering (1F)

  • et stort glas eller plastikbeholder (jeg bruger et stor sylteglas
  • ca 1 dl kefir perler (eller 65-80 gram det skal ikke være så præcist)
  • 1 dl økologisk rørsukker
  • 1 liter vand (300 ml kogende og 700 ml koldt)
  • evt smagsgiver som et stykke ingefær, usprøjtet citron/appelsin skræl eller stykker

Opløs sukkeret i det varme vand. Når sukkeret er opløst tilsættes det kolde. Når temperaturen er under 30 grader tilsættes kefirgrynene og evt. smag. Læg et klæde over glasset og lad det stå 2-3 dage. Der kan komme en vældig aktivitet i glasset. vandet kan blive uklart af bobler og perler. Smag på væsken efter 2 dage, og vurder hvor syrlig du vil have den. Jo længere tid den står jo mere syrlig.

Efter 2-4 dage kan du lade den fermentere i lukkede flasker/glas (2F)

  1. Si kefirgryn og smagstilsætning fra (med plastik si eller i saftklæde). Du kan sætte en ny brug over eller gemme den i et lukket glas med sukker vand i køleskabet.
  2. Tilsæt smag. Her kan du bruge stort set alle former for bær du kan lide: f.eks jordbær, hindbær, blåbær, brombær. Du kan også tilsætte forskellige juicer som æble, appelsin, annanas og multi. Du kan bruge tørrede frugter som figner, dadler og abrikos. Hvis du er til det mere eksperimenterende kan du også prøve med kombinationer af krydderurter som mynte og rosmarin, eller måske vanilje, ingefær eller gurkemeje? Hvis du ikke tilsætter noget med naturligt sukker, må du tilføje et par teskefulde rørsukker, eller lidt sirup.
  3. VIGTIGT: Du skal minimum 1 gang om dag lukke kulsyre ud af flasken – ellers blive trykket for højt (og flasken kan springe)


Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *