Aloinopsis

Aloinopsis

Slægten forekommer for det meste i de østlige og vestlige Cape provinser i Sydafrika og strækker sig lidt ind i den sydlige del af Northern Cape Province. En art findes i det nordøstlige hjørne af Northern Cape Province. Det er en lille plante der bor i områder med sparsom nedbør. Rødderne er tykke, og blomsterne er ofte stribede med rødt. Aloinopsis hører til Aizoaceae-familien i underfamililen RuschioideaeBlomsten er silkeagtig, lysegul, gylden gul, gullig bronze eller lakserød og ganske stor (2,5-3 cm i diameter) sammenlignet med de små blade. Vil normalt blomstre i slutningen af vinteren, hvis planten får nok lys. (Hvis det er for overskyet, åbner blomsterne ikke helt). Planten er ikke særlig stor, som regl kun få cm i højden.

Dyrkning

Foretrækker fuld sol frem for delvis sol, men skal beskyttes mod overdreven varme og sol om sommeren, da den bliver rødlig med mere lyseksponering. Den kan opbevares i årevis i en 7×7 cm potte og skal kun ompottes hvert 2-3. år. Aloinopsis er også perfekt til den lyse vindueskarm. Frosthård til -12 ° C hvis den holdes helt tør, men den foretrukne vintertempereatur er 10-15 grader. Dette er en god potteplante, der er velegnet til et ikke opvarmet drivhus. Det kan også dyrkes udendørs det meste af året, hvis den er beskyttet mod regn.

Vanding

Regelmæssigt vand om sommeren (men lad det altid tørre ud, inden du vander igen), hold den tør om vinteren. Har brug for dybere potte og fremragende dræning for at rumme pæleroden.

Vækstperiode

Planten vil vokse i sommerperioden o og blomstre om efteråret, hvis det får godt lys (direkte sollys er vigtigt for at blomstre godt). Det er sandsynligvis hvileperode/dvale om vinteren, så det anbefales at ikke vandre meget om vinteren og ikke blive overrasket, hvis det ikke vokser på det tidspunkt, men selvom Aloinopsis behandles bedre som vintergoende, vil de alligevel vokse om sommeren, hvis der gives vand.

Formering

Stiklinger eller frø .

Sorter

schooneesii, luckhoffii, malherbei, rosulata, rubrolineata, setifera, villetii

Schwantesia borcherdsii

Schwantesia

Schwantesia er endnu en medlem af den store plantefamlie Aizoaceae, af den stamme der hedder Ruschioideae.

Den opkaldt til ære for den tyske botaniker og arkæolog Gustav Schwantes. Schwantesia-arter ligner de andre Mesembs som jeg elsker, som f.eks Lithops, Dinteranthus og Lapidaria.

Schwantesia borcherdsii (foto) er en nyligt genopdaget Mesemb med interessant formede og strukturerede blade. Ligesom andre Lithops-relaterede slægter som Lapidaria, “skrumpes” de gamle blade og dør, når de nye par dannes.

Den blomstrer med en enkelt, gul blomst, op til 4 cm i diameter. Blomsten åbner i løbet af dagen, men er hurtigt afblomstret. Ud over borcherdsii kan nævnes acutipetala L., loeschiana, ruedebusch sp. West Mt.ii og triebneri L.

Lys

Schwantesia trives bedst i fuld sol eller let skygge om sommeren. Høje er nødvendige om vinteren for at blomstre og for god planteudvikling.

Vand

Vand regelmæssigt om efteråret til foråret og vand minimalt om sommeren, kun når planten begynder at skrumpe, men den vokser generelt selv om sommeren,hvis den får vand. Der må aldrig stå vand om rødderne.

Vækstperiode

Disse planter vokser i efterårs-vinter-regnområder og går i dvale om sommeren. Den er som de andre Mesembs er en langsomt vok sende art, der nemt “klynger

Jord

Da rødderne er ret korte skal du bruge en kaktusblanding eller tilføje ekstra perlit eller pimpsten til almindelig jordpottejord, Jeg blader også akvarie grus i min blanding. En grov, meget drænet kompost er velegnet, og lerpotter hjælper planterne med at tørre ud mellem vanding. For at få de bedste resultater skal du bruge en lav potte og kun bruge potten med den mindste diameter, der passer til planten.

Pleiospilos

Foto lånt fra www.tropica-scandic.dk, som også i perioder sælger Pleiospilos frø

Pleiospilos er ikke en særlig kendt sukkulent i Danmark. Den tilhører den lille gruppe ørkensukkulenter der skal have absolut minimum af vand som f.eks Lithops. De trives fint i den tørre stueluft, men vil nyde at komme ud i solen om sommeren. Som de fleste andre sukkulenter foretrækker de en lidt køligere temperatur om vinteren. Pleiospilos neliis naturlige vækstområde er granitklipperne i den sydlige del af Sydafrika.

Familie: Aizoaceae

Der vokser kun et eller to par blade, og hvert år og de gamle blade forbruges af de nye.
Hvis planten får mere vand i løbet af regenereringssæsonen, kan det muligvis beholde det gamle bladpar. Pleiospilos vokser til 5-13 cm i højden og 10 cm på tværs. Så der er tale om en forholdvis lille plante. Deres blomster er ret spektakulære – farverige, med en kokosnøddelugt.
Blomsterne af Pleiospilos er normalt gule eller orange, men de kan også være hvide eller lyserøde.
De smukke blomster åbner deres kronblade midt om eftermiddagen og lukker dem igen ved skumring. Dette mønster gentages i et par dage, hvorefter blomsterne til sidst tørrer op.
Pollinerede Pleiospilos Nelii blomster udgør en frøbælg.

 

Pasning: Pleiospilos er en meget nøjsom plate som kun skal have ganske lidt vand i sommerpeioden. Omkring april-maj vil det yderste bladsæt begynde at “rynke” og så er det tid til at vande. Den skal være plantet i en godt drænende jord. Man kan vælge at sætte potten kort i vandbad, eller vande fra oven uden at gøre planten våd, men det er vigtig at sørge for at planten hurtigt bliver drænet for vand, og at den for lov til at tørre uden inden der vandes igen. Gødning: Fra maj til august tildeles planten regelmæssigt, hver 14. dag, flydende kaktusgødning. Giv aldrig gødning i brændende sol og sørg for at jorden er fugtig inden tilførsel af gødningsvandet. I september stoppes igen for vanding.

Det er nemt at så Pleospilos. Her er to metoder:

Metode 1.

Så de små frø i potter med kaktus jord blandet med ekstra grus grovesten 1:1. Øverst lægges et lag fint sand så frøene ikke synker ned i jorden ved vanding. ugt jorden godt og drys de små frø ud. Jorden på ikke dækkes og frøene skal stå lyst for at spirre (dette gælder stort set alle kaktus og sukkulenter). Dæk potten med plast eller ligende for at holde på fugten.

Metode 2:

Fugt et stykke tyndt vat og læg de små frø op på vattet med en tandstik. Dæk vattet med plast for at holde på fugten og stil det lyst.

I løbet af få dage vil frøene spirre. Når de er ca 7-10 dage gamle flyttes vattet med spirrerne over i en potte der er fyldt med jord (se evt under mulighed 1)

Fyld derefter chinchillasand eller andet fint sand rundt om planterne for at støtte dem.

Start fra kanten og slut på midten ved planterne.

 

 

Her er et eksempel små nye planter der netop er ved at blive støttet at sand. Planterne gror langsomt, men vil bruge det næste stykke tid på at sende deres røder ned gennem vattet og ned i jorden. Det er vigtigt, at potten ikke tørre ud på dette tidspunkt.

 

 

 

 

 

Efter 1 måned vil planterne se sådan ud.

Jeg er her begyndt at fylde lidt sort granit grus om planterne så de ses bedre. Potten skal stadig holdes helt fugtig, men have masser at luft (ingen tildækning).

 

 

 

 

 

 

Pleiospilos nellii
Pleiospilos nelii  (Foto af Heidi F. Ottesen)
Pleiospilos nelii findes også i en rød variant