LCHF/KETO

Jeg har nok været en af de største modstandere af diæter med meget fedt/protein. Mest fordi jeg sætter min lid til de officielle sundhedsanbefalinger. Min far blev invalideret af blodpropper, og havde trods regelmæssig motion et for højt kolesterol tal.

Hvorfor fortæller jeg så det? Siden den 25.3 har jeg spist LCHF – altså nogle dage. Det skulle være en KETO diæt, men jeg kæmper stadig med at komme ned på minimal mængde kulhydrat (20 gram om dagen. Denne kovending i kosten er af ren nysgerrighed. Måske kan det løse de energiudsving/mangel på energi jeg oplever tillige med oppustethed? Jeg har sundhedstjek gennem mit arbejde til Maj – hvor jeg bl.a vil få målt mit kolesteroltal, så det et et godt tidspunkt at få det afprøvet.

Hvordan er det så gået indtil nu? Faktisk gik weekenden rigtig fint. Ingen optælling af kalorier, men blot valgt mad der lå inden for “rammerne”. Sørgede for at få eksta vand og salt.

Mandag blev brugt til at planlægge lidt. Makroværdierne bliver beregnet i MyFitnesspal.

Tirsdag reagerede kroppen på den nye kost. Havde faktisk ganske fint, men havde en hel eftermiddag med det på godt dansk kalder tynd afføring.

Onsdag er det hele fint igen, det har dog været svært at få drukket vand. Jeg kan mærke i min mund at behovet er der. Mens jeg har været på arbejde er der røget lidt over 1 liter ned, men det burde måske have været lidt mere. Mit hoved føles “trykket” indimellem, men bliver ikke til egentlig hovedpine. Eftermiddagens bonus har været at energien har været stabil.