Tag: Sukkulent

Senecio scaposus

Senecio scaposus kommer oprindeligt fra Området Lille Karoo i Western Cape til Kei-floden i Eastern Cape, Sydafrika.


Denne art vokser på afsatser af sandstensklipper, på stejle skråninger af stenrige bakker og langs tørre floddale i Albany Thicket og Eastern Valley Bushveld-biomer i sand, mineralfattig og sur jord. De unge blade har en hvid til sølvfarvet belægning, som kan forsvinde når de bliver ældre. Denne belægningen er en tilpasning til de tørre forhold, under hvilke planten vokser og tjener til at reflektere sollyset og forhindrer overophedning eller forbrænding.

S. scaposus er en let at dyrke. Det er en dejlig lille lavvoksende plante. Når de vokser, producerer de sidegrene. De skal vokse i fuld sol til lys skygge i godt drænet jord. Den tåler mere vand end andre sukkulenter, men overvand ikke, dræn godt og lad potten tørre mellem vandingerne. Hold den så tør som muligt om vinteren. Den kan dyrkes udenfor i milde klimaer, og planter, der vokser i små potter med godt drænet jord, tåler vinterregn.


Hårdfør til mindst -7

HeidiLeave a comment

Aloinopsis

Aloinopsis

Slægten forekommer for det meste i de østlige og vestlige Cape provinser i Sydafrika og strækker sig lidt ind i den sydlige del af Northern Cape Province. En art findes i det nordøstlige hjørne af Northern Cape Province. Det er en lille plante der bor i områder med sparsom nedbør. Rødderne er tykke, og blomsterne er ofte stribede med rødt. Aloinopsis hører til Aizoaceae-familien i underfamililen RuschioideaeBlomsten er silkeagtig, lysegul, gylden gul, gullig bronze eller lakserød og ganske stor (2,5-3 cm i diameter) sammenlignet med de små blade. Vil normalt blomstre i slutningen af vinteren, hvis planten får nok lys. (Hvis det er for overskyet, åbner blomsterne ikke helt). Planten er ikke særlig stor, som regl kun få cm i højden.

Dyrkning

Foretrækker fuld sol frem for delvis sol, men skal beskyttes mod overdreven varme og sol om sommeren, da den bliver rødlig med mere lyseksponering. Den kan opbevares i årevis i en 7×7 cm potte og skal kun ompottes hvert 2-3. år. Aloinopsis er også perfekt til den lyse vindueskarm. Frosthård til -12 ° C hvis den holdes helt tør, men den foretrukne vintertempereatur er 10-15 grader. Dette er en god potteplante, der er velegnet til et ikke opvarmet drivhus. Det kan også dyrkes udendørs det meste af året, hvis den er beskyttet mod regn.

Vanding

Regelmæssigt vand om sommeren (men lad det altid tørre ud, inden du vander igen), hold den tør om vinteren. Har brug for dybere potte og fremragende dræning for at rumme pæleroden.

Vækstperiode

Planten vil vokse i sommerperioden o og blomstre om efteråret, hvis det får godt lys (direkte sollys er vigtigt for at blomstre godt). Det er sandsynligvis hvileperode/dvale om vinteren, så det anbefales at ikke vandre meget om vinteren og ikke blive overrasket, hvis det ikke vokser på det tidspunkt, men selvom Aloinopsis behandles bedre som vintergoende, vil de alligevel vokse om sommeren, hvis der gives vand.

Formering

Stiklinger eller frø .

Sorter

schooneesii, luckhoffii, malherbei, rosulata, rubrolineata, setifera, villetii

HeidiLeave a comment
Schwantesia borcherdsii

Schwantesia

Schwantesia er endnu en medlem af den store plantefamlie Aizoaceae, af den stamme der hedder Ruschioideae.

Den opkaldt til ære for den tyske botaniker og arkæolog Gustav Schwantes. Schwantesia-arter ligner de andre Mesembs som jeg elsker, som f.eks Lithops, Dinteranthus og Lapidaria.

Schwantesia borcherdsii (foto) er en nyligt genopdaget Mesemb med interessant formede og strukturerede blade. Ligesom andre Lithops-relaterede slægter som Lapidaria, “skrumpes” de gamle blade og dør, når de nye par dannes.

Den blomstrer med en enkelt, gul blomst, op til 4 cm i diameter. Blomsten åbner i løbet af dagen, men er hurtigt afblomstret. Ud over borcherdsii kan nævnes acutipetala L., loeschiana, ruedebusch sp. West Mt.ii og triebneri L.

Lys

Schwantesia trives bedst i fuld sol eller let skygge om sommeren. Høje er nødvendige om vinteren for at blomstre og for god planteudvikling.

Vand

Vand regelmæssigt om efteråret til foråret og vand minimalt om sommeren, kun når planten begynder at skrumpe, men den vokser generelt selv om sommeren,hvis den får vand. Der må aldrig stå vand om rødderne.

Vækstperiode

Disse planter vokser i efterårs-vinter-regnområder og går i dvale om sommeren. Den er som de andre Mesembs er en langsomt vok sende art, der nemt “klynger

Jord

Da rødderne er ret korte skal du bruge en kaktusblanding eller tilføje ekstra perlit eller pimpsten til almindelig jordpottejord, Jeg blader også akvarie grus i min blanding. En grov, meget drænet kompost er velegnet, og lerpotter hjælper planterne med at tørre ud mellem vanding. For at få de bedste resultater skal du bruge en lav potte og kun bruge potten med den mindste diameter, der passer til planten.

HeidiLeave a comment
Titanopsis calcarea

Titanopsis

Titanopsis

Titanopsis hører til den plantefamilie der hedder Aizoaceae og stammer fra Sydafrika.

Den lille plante tåler temperaturer ned til -10 grader hvis jorden er knastør.

Lys
Titanopsis har brug for masser af lys, men for stærk direkte middagsol kan brænde dem. Direkte formidags-/eller aftensol vil være det optimale. Selvom Titanopsis tåler fuld sol, vil de let blive brændt, hvis de har vokset under mørke forhold (dvs. på et skyggefuldt sted og derefter flyttet til et solrigt sted, eller hvis der har været en uges dårligt vejr efterfulgt af intens middagsol). Den mindste lysintensitet er omkring 10k lux eller 200 μmol m-2 s-1 PAR. Den ideelle lysintensitet er omkring 25k lux eller 500 μmol m-2 s-1 PAR.
Titanopsis har en årlig vækstcyklus, der styres af daglængden. Det er derfor vigtigt kun at give kunstigt lys,mi dagtimerne fordelt således: 8 timer lys om vinteren, 12 timer lys om foråret og efteråret og 16 timer om sommeren. Jo mere gradvist du kan skifte mellem dette, jo bedre. At ændre en time om måneden er en god strategi. Lys i større målestok er mere effektive og er lyse nok til at lette et mere intensivt oplyst voksende område, hvilket gavner planterne. 10k lux / 200 umol PAR er det absolutte minimum for korrekt vækst, hvor 25k lux / 500 umol PAR er det omtrentlige optimale.

Jord

De har brug for meget grov, frit drænet jord i en mindst 10 cm dyb potte med plads til deres rodnet. En jordblanding af 10-20% kompost / kaktusjord og resten som pimpsten anbefales. Et alternativ til pimpsten ville være at bruge granit / kvartsitkorn, men dette er en helt uigennemtrængelig struktur, så det giver dræning uden nogen evne til at holde vand. For at modvirke dette kan du bruge grus i et forhold på 2: 1 med et groft sand, der fungerer rimeligt godt, da sandet giver et større overfladeareal og øger jordens vandkapacitet beskedent.

Vanding
Vand kun, når jorden er helt tørret. Vand ikke om vinteren, da planter er i dvale i denne periode. Hvis en plante rådner, er den blevet overvandet, eller jordblandingen holder for meget fugt. De populære arter fra de østlige områder såsom Titanopsis calcarea, fulleri og luederitzii er tilpasset sommernedbør, mens arter fra længere vest, arter som Titanopsis schwantesii og hugo-schlecteri, er tilpasset vinternedbør, når de også blomstrer. Titanopsis calcarea bør slet ikke få vand fra forår til efterår. Titanopsis går i dvale undtagelsesvis i perioder om sommeren som en tørkeoverlevelsesmekanisme. Så mens der er behov for vanding om sommeren, skal du holde igen med vand, hvis temperaturen regelmæssigt overstiger 22 C om natten og ca. 30 C om dagen. Nattetemperaturen er vigtig, da Titanopsis er CAM-planter. Dette betyder, at det bruger crassulacean acid metabolism (CAM) fotosyntetisk vej, der er fælles for de fleste sukkulenter og kaktus. Denne vej kræver, at planterne kun åbner deres stomata (luftporer på blade / stængler) om natten. Kuldioxid fikseres fra atmosfæren som en mellemliggende fire-carbon dicarboxylsyre kaldet malat / æblesyre og opbevares i cellevakuolen. I løbet af dagen transporteres malat til kloroplasterne (hvor fotosyntese finder sted), hvor det omdannes tilbage til kuldioxid og koncentreres omkring enzymet RuBisCO, hvor fotosyntetisk kulstoffiksering finder sted. Dette gavner planten på to måder: For det første åbnes stomata kun om natten, når temperaturen er køligere, hvilket reducerer mængden af vand, der går tabt i transpiration, når der optages kuldioxid. Stomata i CAM-planter er programmeret til at forblive lukket natten over, hvis temperaturen overstiger ~ 22 C, ellers ville det være for varmt, og overdreven vand ville gå tabt, hvis stomata blev åbnet. For det andet er RuBisCO et ineffektivt enzym, da det kan binde til både kuldioxid og ilt. Efterhånden som temperaturen stiger, øges RuBisCOs affinitet for ilt, og når det binder til ilt, er der en nettoreduktion i kulstoffiksering (dvs. lavere fotosyntese). CAM fotosyntese gør det muligt at koncentrere kuldioxid omkring RuBisCO, hvilket gør det muligt for enzymet at fortsætte med at arbejde godt ved højere temperaturer.Effekten af at bruge CAM-fotosyntese er derfor, at der ikke forekommer gasudveksling / transpiration ved højere temperaturer, da anlægget går i en kortvarig dvale, som kun brydes, når temperaturen falder igen.

Titanopsis calcarea
Titanopsis calcarea (Foto: Heidi F. Ottesen)

Blomstring
Gule blomster vises i det sene efterår med en diameter på omkring 2 cm.

Levetid
Titanopsis er temmelig kortvarige planter, det er værd at så frø hvert 5. år for at holde en forsyning med yngre planter i din samling. Forvent at din Titanopsis har en max levealder på 10 år.

Såning af frø
Frøspiring sker hurtigst ved 19-24 ° C, dvs alm stuetemperatur. Giv gerne potten grolys og så gerne i gerne i samme jordblanding til voksne planter ( gerne tilsat lidt mere organisk stof). Det er vigtigt at jorden er steril og uden svampesporer, da de små planter er ret sarte overfor svampesygdomme. Sørg for at jordoverfladen er helt plan, og så frø direkte på jordoverfladen. Tryk forsigtigt ned for at sikre, at frøene kommer i god kontakt med jorden. Vand grundigt, og dæk overfladen med et klart plastark / låg / sandwichpose for at skabe et fugtigt miljø for at hjælpe frøet til at spire. Jorden bør ikke få lov til at tørre ud, når de er kimplanter. Fjern plastikdækslet efter 30-60 dage, og hold jorden fugtig. Efter 1 år skal kimplanter vandes som voksne planter. Giv gradvis mindre og mindre vand når planten vokser.

HeidiLeave a comment

Lithops – Hvor kommer de fra og hvilke forhold kræver de?

Litthops er hjemhørende i Sydafrika og Namibia, så det er et relativt begrænset område Lithops kommer fra, da gror i de områder hvor der falder mindst regn.  Nedbøren i de områder ligger mellem 50 og 200 mm pr m2 pr år. Lithops tilhører den store plantefamilie der hedder Aizoaceae, og hører under den stamme der hedder Ruschioideae.

Temperaturerne i området er modsat end i Danmark. Den varmeste måned er januar hvor temperaturen kommer op over 30 grader – og i ørkenområder kan temperaturen komme op på 40 grader. Juli er den køligste hvor temperaturen ligger på mellem 10 og 20 grader. Hvis man skal have succes med Lithops er man nødsaget til at kende til de forhold planten kommer fra og kende til dens cyklus. Selv inden for dette begrænsede ørkenområde er der foreskelle på nedbøren der kan have betydning på planten.

Temperatur

Fra omkring april til oktober bør temperatur ligge i intervallet 22-35 grader. Om vinteren skal temperaturen være nede på mellem 12-15 grader. Den lave temperatur kan være en udfordring hvis de står inde, men kan have stor betydning for deres trivsel og blomsterdannelse i efteråret.

Jorden

Jorden i disse områder er tør og drænet. Lithops er meget følsomme overfor svampesygdomme, derfor er det vigtigt de gror i særlig sammensat jord.  Den bør bestå af en tredjedel grove mineralelementer (grus, kalksten, skiffter, geanit eller groft sand), en tredjedel af  luftende/lette elementerter (perlit, vermiculit, pimpsten) og en tredjedel alm plantejord.

Kun plantens rødder skal begraves i underlaget, hvor plantens krop opretholdes med 1 cm grus (2-5 mm) svarende til underlaget (kvarts, gnejs, sandsten, granit, kalksten, skifer).

Lys

Lithops bord stortset udelukkende med småsten, så de har brug for meget lys hele året. Der vil helt sikkert vær behov for vækstlys primært om formiddagen i vintermånederne selvom de er i deres hvileperiode. Vær dog forsigtig med tage dem ud i solen, de ville blive brændt uopretteligt. Mine Lithops står inde stort set hele året. Fra januar får de ekstra lys frem til marts.

Vand

Den mest grundlæggende regel: det er meget vanskeligt at dræbe en Lithops ved at give den for lidt vand, men meget let at dræbe den med for meget vand. I modsætning til hvad der ofte læses, er vandbehovet hos Lithops meget varierende afhængigt af arten, både med hensyn til mængde og sæson eller vandingstilstand.  En gylden regel: regelmæssig planteobservation. Fra april til oktober, så snart planten begynder at rynke, kan du vandre og vente, indtil den rynker igen. Om vinteren anbefales ikke rigtig vanding men sprøjtning på arterne i det sydvestlige Sydafrika (comptonii, divergens, marmorata, naureeniae, otzeniana, terricolor, villetii, viridis) og Namibias vestkyst (ruschiorum, optica, francisci, helmutii, hermetica, herrei, geyeri, meyeri) for at simulere vinterregn eller kystnære tåger. 

Har man ikke kendskab til arten, eller forholdnene på deres naturlige voksested, må man tage udgangspunkt i de gyldne regler:

 

 

HeidiLeave a comment

Pleiospilos

Foto lånt fra www.tropica-scandic.dk, som også i perioder sælger Pleiospilos frø

Pleiospilos er ikke en særlig kendt sukkulent i Danmark. Den tilhører den lille gruppe ørkensukkulenter der skal have absolut minimum af vand som f.eks Lithops. De trives fint i den tørre stueluft, men vil nyde at komme ud i solen om sommeren. Som de fleste andre sukkulenter foretrækker de en lidt køligere temperatur om vinteren. Pleiospilos neliis naturlige vækstområde er granitklipperne i den sydlige del af Sydafrika.

Familie: Aizoaceae

Der vokser kun et eller to par blade, og hvert år og de gamle blade forbruges af de nye.
Hvis planten får mere vand i løbet af regenereringssæsonen, kan det muligvis beholde det gamle bladpar. Pleiospilos vokser til 5-13 cm i højden og 10 cm på tværs. Så der er tale om en forholdvis lille plante. Deres blomster er ret spektakulære – farverige, med en kokosnøddelugt.
Blomsterne af Pleiospilos er normalt gule eller orange, men de kan også være hvide eller lyserøde.
De smukke blomster åbner deres kronblade midt om eftermiddagen og lukker dem igen ved skumring. Dette mønster gentages i et par dage, hvorefter blomsterne til sidst tørrer op.
Pollinerede Pleiospilos Nelii blomster udgør en frøbælg.

 

Pasning: Pleiospilos er en meget nøjsom plate som kun skal have ganske lidt vand i sommerpeioden. Omkring april-maj vil det yderste bladsæt begynde at “rynke” og så er det tid til at vande. Den skal være plantet i en godt drænende jord. Man kan vælge at sætte potten kort i vandbad, eller vande fra oven uden at gøre planten våd, men det er vigtig at sørge for at planten hurtigt bliver drænet for vand, og at den for lov til at tørre uden inden der vandes igen. Gødning: Fra maj til august tildeles planten regelmæssigt, hver 14. dag, flydende kaktusgødning. Giv aldrig gødning i brændende sol og sørg for at jorden er fugtig inden tilførsel af gødningsvandet. I september stoppes igen for vanding.

Det er nemt at så Pleospilos. Her er to metoder:

Metode 1.

Så de små frø i potter med kaktus jord blandet med ekstra grus grovesten 1:1. Øverst lægges et lag fint sand så frøene ikke synker ned i jorden ved vanding. ugt jorden godt og drys de små frø ud. Jorden på ikke dækkes og frøene skal stå lyst for at spirre (dette gælder stort set alle kaktus og sukkulenter). Dæk potten med plast eller ligende for at holde på fugten.

Metode 2:

Fugt et stykke tyndt vat og læg de små frø op på vattet med en tandstik. Dæk vattet med plast for at holde på fugten og stil det lyst.

I løbet af få dage vil frøene spirre. Når de er ca 7-10 dage gamle flyttes vattet med spirrerne over i en potte der er fyldt med jord (se evt under mulighed 1)

Fyld derefter chinchillasand eller andet fint sand rundt om planterne for at støtte dem.

Start fra kanten og slut på midten ved planterne.

 

 

Her er et eksempel små nye planter der netop er ved at blive støttet at sand. Planterne gror langsomt, men vil bruge det næste stykke tid på at sende deres røder ned gennem vattet og ned i jorden. Det er vigtigt, at potten ikke tørre ud på dette tidspunkt.

 

 

 

 

 

Efter 1 måned vil planterne se sådan ud.

Jeg er her begyndt at fylde lidt sort granit grus om planterne så de ses bedre. Potten skal stadig holdes helt fugtig, men have masser at luft (ingen tildækning).

 

 

 

 

 

 

Pleiospilos nellii
Pleiospilos nelii  (Foto af Heidi F. Ottesen)

Pleiospilos nelii findes også i en rød variant

HeidiLeave a comment