• 400 g Havregryn
• 700 g Skyr 0,2% fedt
• Ca 2,5 dl vand
• 2-3 tsk Bagepulver
• Kardemomme eller vanille

Blend havregryn til mel. I en skål røres havremelet med bagepulveret. Tilsæt skyr og ca 2/3 del af vandet. Rør det godt sammen til det samler sig. Tilsæt evt mere vand hvis det er for tørt. Lad det hvile i ca 5 min, mens oven varmes til 180 grader (varmluft).

Sæt  bollerne på plade med en ske. De kan formes lidt med fugtige fingre, og evt drysses med havregryn.

Bages i ca. 25 minutter.

Ca 150 – 165 kcal pr bolle.

55 gr havregryn

2- 3 dl vand (alt efter hvor tyk grøden skal være)

15 gr when protein eller (12 gr Novo Vita veganprotein+) med vanilie

10 gr øko peanutbutter

Stødt kanel

Evt lidt salt.

3 vindruer (26 gr) eller 26 gr blåbær.

Kog havregryn op med vand. Rør en gang i mellem. Imens vejes de øvrige ingredienser. Når grøden er tyknet. Røres proteinpulver, peanutbutter, og kanel i grøden. Top med vindruer skåret i halve

De første drejede ting er sat til brænding, men det er nu ikke fordi jeg har kastet mig over drejning. Mine hænder kan (stadig) ikke tåle al den fugt det kræver. Derfor har jeg arbejdet med nogle skabeloner til pladeteknik. Indtil videre har fundet min “rigtige” skabelon til kegleformet krus samt en blomsterskål (valmue). Flere skabeloner er under udarbejdelse.

Såfremt du også har lyst til at komme i gang er pladeteknik eller pølseteknik et rigtig godt sted at starte, da de to teknikkerikke kræver en drejeskive, og hænderne er knap så udfordret med fugt.

Der findes kurser rundt om i landet, hvor brænding er inkluderet, hvilket er en fordel. Jeg er så priviligeret at jeg har mulighed for brænding gennem en keramik forening.

Jeg elskede dog at arbejde med ler i formningstimerne i skolen, og gik til keramik på ungdomsskolen. Mine hænder kunne ikke rigtig holde til fugten, og jeg droppede leret til sidst.

For mange år siden begyndte jeg at købe keramik på Bornholm. Først hos Allinge Pottemager (som ikke findes længere) og siden hos Lov i Listed. Lov i Listed fik en enorm succes efter at have lavet stel til Restaurant Kadeau.

Jeg har længe haft lyst til at lave min egen keramik. I starten havde jeg en ide til et fad som jeg gik og syslede med i tankerne. Rent faktisk blev der lavet en model i selvhærdende ler – og her skal lige nævnes at jeg ikke er fan af selvhædende ler.

Nu har jeg efterhånden en del skitser til kopper, tallerkener og skåle, så nu må jeg tage skridtet videre. Men der er stadig brug for læring. De fleste kurser og aftenskoler der kører i efteråret er forlængst overtegnet, men det er lykkedes mig at finde nogle alternativer. Den kommende tid (indtil starten af november) ser sådan ud:

• Drejekursus hos Arta
• Kursus i pladeteknik hos Silica Nordic
• Værkted hos Kreamik.

 Mit hjemmeværksted er næsten klar, for de helt basale ting er nu købt til opstarten.

Men nu er de altså høstet. I aften skal vi bl.a have ovnbagte jordskokker med citron og timian

Vi valgte 4 overnatninger i privat lejlighed gennem booking.com i et område der lå tæt på den gamle bydel. Lejligheden havde en tilhørende garage og der var gode indløbsmuligheder i nærheden. Man kan dog spare en del penge ved at handle i Intermarche end Monoprix.

Vi kørte derned i bil med 2 voksne børn og en lille hund. Frankrig er generelt et meget hunde-venligt land. Det var intet problem at medbringe hunden på restauranterne. Dog skal man ikke forvente at hunde kan komme ind på alle seværdigheder.

Colmar. Den gamle bydel har mange smukke bygninger. For at få mest ud af de få dage vi havde købte vi en “hoplaguide”- tur gennem turistkontoret. Den tilhørende app tog os igennem byen hvor vi fik information, løste gåder og pakke små gaver op.

En oplevelse man ikke skal snyde sig selv for er “Vinruten”. Man behøver ikke ar tage samtlige byer, men det er en hyggelig tur i bil. Vælg et startpunkt og kør videre til de næste byen. De er hyggelige, der er masser af vinmarker og forskellige smukke bygninger i området.

Man kan ikke undgå at høre om stigende energipriser i medierne. Med udsigten til at skulle skrue ned for varmen, kan vi tænke på hvordan vi ellers kan holde os varme. Uld har en fantastisk varmeevne, så der er ikke noget bedre en uldsokker. Lige nu er jeg gået i gang med nogle rigtig tykke på pind 4,5. Opskriften på sokker i str 38/38 kommer senere. De er hurtige at strikke, varmer godt. Strikkes de i uldgarn med lidt nylon i er de også slidstærke.

Bønner giver godt. Der har været en god ide at så forskudt. Selvom stangbønner har en lang sæson svinger deres udbytte.

Ribs er plukket i staten af august. De 2,8 kg jeg plukkede i år er blevet til 1,7 l saft. Saften er lavet til ribsgelé – så vi kommer ikke til at mangle foreløbig.

Her hvor vi er nået til midten august er de første blommer modne. Tidligere lavede jeg blomme/æble marmelade af vores Opalblommer, men vi når ikke rigtig at spise det. Marmelade er ikke det familien spiser mest af. Så nu går jeg i gang med at eksperimentere med kageopskrifter.

Bønner: En af de sorter vi her på matriklen er særlig glade for, er den lilla stangbønne “Climbing French Bean Cosse Violette”. Den vokser godt og har et stort udbytte helt hen i efteråret. De lilla bælge er ganske dekorative, men de bliver grønne ved kogning. En ny sort vi har valgt som supplement i år er den gule franske stangbønne “neckargold”. Og hvorfor lige stangbønner? Vi har i flere år haft buskbønner, men har ofte måtte dele med snegle. Efter vi gik over til stangbønner er vi stort set ikke plaget af snegle, og vi får langt større udbytte pr m2.

Squash:  “Custard White” havde vi sidste år. Der er vist lidt delte meninger om hvorvidt det er en squash eller græskar. Overfladen er stadig blød hvis den plukkes lille, dog bliver skallen hård som på græskar med tiden. Squashen er flot hvid, og vi har haft en enkelt af de sidste liggende inden for i et fad indtil nu. En genganger er den runde “Eight Ball F1”. Den minder mig om grøntsagsmarkederne fra ferierne i både Frankrig og Italien. Den har vi nu haft i rigtig mange år og kan købes hos de fleste frøfirmaer.

Agurker: Efter en længere pause har jeg sået frilandsagurken “Burples Tasty Green” den sort lever virkelig op til sit navn – og den skuffer sjældent på friland. Den er ikke så stor som de almindelige drivhussorter. Men i mine øjne vinder den på smag. Det eneste lille minus er at den skal skrælles for overfladen er ret rug. I år lod jeg mig friste af Spirekassens “Gele Tros”, som er en gul agurk. Den får en chance i min Grow Camp – og så må vi se om den smager af noget.

Tomater: Jeg er kommet for sent i gang med dværgtomaterne “Venus” og “Aztek”. De burde være sået i marts. Jeg håber at fået noget ud af dem. Af Cherrytomater har den søde “Sungold F1” været favoritten gennem mange år. Hos os klarer den sig fint på friland op ad en mur, hvor den giver et godt udbytte.  Derudover er der sået “Tigerella”. En alm frilandstomat som jeg rent faktisk ikke ved om jeg vil fortsætte med. Nu har vi haft den et par år, men jeg synes den hos os har tendens til at bliver “melet” uden så meget smag. Den får en sidste chance, da jeg havde frø fra de andre år. Et lille bonus tip. Hvis man vil vide ALT om tomatdyrkning kan bogen “Den lille røde om tomater” anbefales. Den er skrevet for flere år siden, men er “tomaternes bibel”. Jeg fandt en Gemini til 15 kr i Lidl, så den har vi også på friland op ad mur.

Kål: Allerede i marts blev der forspiring Pak Choy. De blev sat i en GrowCamp (lille drivhus) før påske dække med filt pga nattefrost. De er blevet rigtig fine, og kan nok høstes fra næste uge. Palmekål “Nero di Toscana” er sået på friland og savojkål blev sat til forspiring i sidste uge. Der kan stadig forspildes savojkål. Jeg fik en lille bakke spidskål i Lidl. De blev sat i køkkenhaven i går under kålnet. I weekenden skal der såes blomkål “Pamac” F1 som bliver lyserød.

Spiselige blomster: Der findes mange spiselige blomster til salatskålen. Jeg er særlig glad for tallerkensmækker. I år prøver jeg sorterne “Night and day” og “Peach Melba” I stedet for den sædvanlige orange.

Hvorfor fortæller jeg så det? Siden den 25.3 har jeg spist LCHF – altså nogle dage. Det skulle være en KETO diæt, men jeg kæmper stadig med at komme ned på minimal mængde kulhydrat (20 gram om dagen. Denne kovending i kosten er af ren nysgerrighed. Måske kan det løse de energiudsving/mangel på energi jeg oplever tillige med oppustethed? Jeg har sundhedstjek gennem mit arbejde til Maj – hvor jeg bl.a vil få målt mit kolesteroltal, så det et et godt tidspunkt at få det afprøvet.

Hvordan er det så gået indtil nu? Faktisk gik weekenden rigtig fint. Ingen optælling af kalorier, men blot valgt mad der lå inden for “rammerne”. Sørgede for at få eksta vand og salt.

Mandag blev brugt til at planlægge lidt. Makroværdierne bliver beregnet i MyFitnesspal.

Tirsdag reagerede kroppen på den nye kost. Havde faktisk ganske fint, men havde en hel eftermiddag med det på godt dansk kalder tynd afføring.

Onsdag er det hele fint igen, det har dog været svært at få drukket vand. Jeg kan mærke i min mund at behovet er der. Mens jeg har været på arbejde er der røget lidt over 1 liter ned, men det burde måske have været lidt mere. Mit hoved føles “trykket” indimellem, men bliver ikke til egentlig hovedpine. Eftermiddagens bonus har været at energien har været stabil.

Dahlia knoldene har været opbevaret i den tørre brugte jord i minidrivhusene. Det ser ud til de har klaret vinteren fint. Der var kun ganske lidt der skulle klippes væk. Nu ligger de og tørre så den sidste jord kan rystes af. Derefter begynder de at få lidt vandspray, med endnu et tjek af de er i live – og så skal de ud i potter i minidrivhuset i starten af april. De får lidt fiberdug over for ekstra beskyttelse.

Det kan være svært at vente på “det der ude”. Derfor er der også sået ærter til ærteskud. Faktisk kan man klippe skudene flere gange. De er super fine som pynt i salater, men fungerer også fint i f.eks en sandwich.

Andet der skal forspires i marts

Mine rugbrødssnack er peppet op med tørrede tranebær og mørk chokolade – Et sundt forslag til mellemmåltidet. Du finder opskriften under Brød i menuen.

Ingredienser.

• 6-8 sildefilletter
• 5-6 spsk rugmel
• Salt og peber
• lidt smør el margarine til at stege filetterne i

Marinade:

• 1 dl vand
• knap 2 dl sukker
• 3 dl eddike
• 8 stk hel allehånde
• 6 stk enebær
• 2 laurbærblade
• 8 sorte peberkorn
• Løgringe af 1 stort løg

Klip rygfinnen af sildene. Bland rugmelet med salt og peber og vend sildene her i. Sildene skal herefter stege ca 6 minutter på hver side alt efter størrelsen. Marinaden koger op og hældes over de stegte sild og løgringene. Sæt sildene på køl til minimum dagen efter. De kan sagtens holde sig en uge hvis de står i køleskab med tætsluttet låg.

100 g smuttede hakkede mandler

100 blandede cocktailbær

100 g appelsinskal, tørret og kadiseret (pomeransskal)

275 g hvedemel

1/4 tsk fint salt

1 tsk stødt kanel

1/2 tsk X-mas cake krydderi (fåes hos Specialkøbmanden) eller kryderkage krydderi

450 g korender

300 g sultaner

250 g rosiner

reven skal af en økologisk citron.

275 g smør

275 g brunt rørsukker

6 æg

1 stor spsk mørk situp eller rørsukker-melasse hvid du kan få det.

cognac

Jeg har en rund form fra Tefal med høje kanter (24 cm i dia). Den har jeg købt i London for godt 17 år siden – til min Christmas Cake. Hvis du ikke har en tilsvarende form, kan du beklæde din form med bagepapir (så det går lidt op over kanden) – eller vælge større diameter (så skal du lidt ned i bagetid).

Halver cocktailbærene, og hak pomeransskallen. Sigt mel, salt og kryderier sammen og bland alle frugterne, citronskallen og mandlerne i.

Pisk æggene med sirup, så det bliver en luftig skummende æggesnaps.

Rør smør og sukker rigtig godt så det bliver en rigtig blød masse, og pisk æggesnapsen i lidt ad gangen. Det hele skal piskes grundigt.

Vend det i frugtblandingen. Det tager lidt tid før blandingen virker fugtig. Tilsæt 4-6 spsk cognac til sidst.

Hæl dejen i formen og glat overfladen godt med en dejskraber. Lav en blød hulning på midten, da kagen vil hæve mere her. Så vil den bliv pæn lige til sidst

Stil kagen på på en bagerist på ovnens nederste rille. Lad den bage i ca 4 timer. Dæk den med bagepapir eller staniol efter et par timer så den ikke bliver for mørk. Tjek om den er bagt ved at stikke en strikke pind i den. Der må ikke være noget der klæber.

Tag kagen ud af ovnen og prik den med strikkepinden. Dryp med ca 4 spk cognac.

Lad kagen hvile og blive kold inden den pakkes ind i lufttæt dåse eller i film. Sæt den i køleskabet – og tag den frem et par gange inden jul og dryp med cognac.

Den kan pyntes med marcipanovertræk, fondant eller hvid knækglasur inden servering.

• 750 g rugmel
• 375 skårne rugkerner
• 150 g blandede frø/kerner, f.eks græskar- el. solsikkekerner og hørfrø
• 1,2 l vand
• 2 dl surdej
• 4 tsk salt

Aftenen før blandes alle ingredienser sammen til fugtig dej. Lad det stå på køkkenbordet med et klæde over. Næste morgen tages ca 2 dl surdej fra og resten kommes i en rugbrødsform (den skal smøres eller beklædes med bagepapir hvis den ikke har en glat belægning). Glat dejen og drys evt med birkes eller andet. Lad brødet stå i mindst 1 time (eller mere indtil dejen er hævet 1-2 cm i formen) inden formen sættes i ovnen. Efter 8-10 min prikkes der huller med et træspyd el lign så brødet ikke sprækker. Bages i ca 1 time og 15 min i varmluft ved 180 grader. Brødet skal have en kernetemperatur på mellem 98-100 grader.

Hvis man ikke har den store erfaring med surdej så prøv denne opskrift. Den flittigt brugt herhjemme. Jeg starter fredag aften med at gøre min surdej klar fra modersurdejen. Lørdag laver jeg dejen klar så den kan koldhæve i køleskab til søndag morgen. Søndag bager jeg brødet i en römertopf.

Fredag aften sættes surdejen i gang:

50 g modersurdej

50g mel

50 g vand

Jeg sætter en elastik om glasset så jeg kan se hvor meget den hæver. Hvis jeg starter ved 20 tiden sætter jeg den i køleskabet natten over så den ikke peaker for hurtigt.

Lørdag morgen tages surdejen ud af køleskabet og står på køkken bordet

400 gr lyst økologisk mel med høj gluten indhold

100 gr groft mel

320 gr vand

120 gr surdej

15 gr fint salt

Dej

Autolysen startes når surdejen er taget ud af køleskabet

Bland melet med vand. Rør godt og lad det stå indtil surdejen peaker. Rør surdejen i og lad det hvile 30 minutter inden saltet røres i.

Lad det hvile lidt inden dejen kommes i en oliesmourt plastikbøtte. Her begynder foldning af dejen. 
Jeg vil her anbefale et besøg på YouTube. Der er gode videoer fra f.eks simpelsurdej.

Når brødet er godt spændt op, dvs den ikke længere flyder helt ud i bunden. Foldes det og kommes i en brødkurv. Jeg foretrækker at bruge rismel, eller alternativt majsmel som ikke klistrer på samme måde som alm mel, til at drysse et kæde i kurven.

Efterhæver en time og sættes på køl.

Næste morgen tages brød ud. Tip, hvis dejen af en-eller-anden grund ikke er spændt nok, kan brødet sættes i fryseren en time. 

Ovnen opvarmes med rømertopfen til 250 grader. Brødet vendes ud på et stykke bagepapir og ridses, så det ikke sprækker. Tag den varme rømertopf ud af ovnen og læg brøde i. Spray gerne vand med en forstøver og læg låget på. Bages 20 min med låg og 20 minutter uden låg. Pas på når låget fjernes. Der kan være varm damp.

Brødet afkøles på højkant på en rist.

Når der skal bruges surdej i bageværk tager jeg min modersurdej fra køleskabet. Som regel kører jeg 50 g modersurdej, 50 g mel og 50 g vand til ung surdej. Har modersurdejen stået lang tid i køleskabet uden opfriskning, kan jeg god finde på at køre endnu en omgang med at tage 50 g fra. Så får jeg en ret aktiv mildt duftende surdej. Her er det vigtigt at bruge sanserne

Ingredienser

Dej

• 50 g gær
• 2 dl vand
• 1 spsk rapsolie
• 90 g grahamsmel
• 10 g skummetmælkspulver (jeg bruger Easis)
• 100 g rismel
• 150 hvedemel
• 50 g havregryn

Fyld

• 1/2 dl Bodylab saltet karamel topping
• 2 spsk kanel
• 1 stor spsk peanutbutter

Smulder gæren i det lukne vand og rød det godt ud. Tilsæt skyr og raps olie – rør godt. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen røres til den er en sammenhængende dej. Den vil være en smuile klæg. Til til hævning i 30 minutter et lunt sted tildækket med klæde.

Dejen rulles ud. Kan evt drysses med lidt rismel eller hvedemel hvis den hænger fast.

Bland fyldet og rør det godt. Smør det på den udrullede dej, og rul sammen. Skær snegle i ca 1 cm’s tykkelse og sæt på en bageplade.

Efterhæv i 30 minutter. Bages i varmluftovn på 180 grader i ca. 20 minutter.

Ingredienser:

• 400 g revet blomkål
• 3 æg
• 1 dl Cheasy skyr naturel
• 30 g fint hakket græskarkerner eller nødder
• 30 g rismel
• 2 spsk Easis skummetmælkspulver
• 1 1/2 spsk sukrin eller et par dåber Easis perfect sød m Stevia
• 2 tsk chia frø
• 1 spsk gurkemeje
• 1 1/2 tsk salt
• 4 tsk loppefrøskaller
• 1 1/2 tsk bagepulver

Den rensede blomkål rives og kommes i en skål med de øvrige ingredienser. Med en stavblender blandes “dejen” til en fintkornet masse. Alternativt kan det hele blandes/hakkes i en køkkenmaskine.

Lad dejen hvile i 10 minutter. Form 9 – 10 boller med en fugtig spiseske eller fugtet fingre.

Bag bollerne i ovnen på 180 grader i 20 – 25 minutter. De vil falde lidt sammen og blive fladere.

Marts’ så kalender er herhjemme inddelt i primo, medio og ultimo.

Primo: Inde sås tomater. De gror fint med ekstra lys. Chiliplanterne der blev sået I februar pottes om med jord der indeholder mere gødning. Der sås radiser i det overdækkede højbed

Medio: Ude sås spinat og ruccola i det overdækkede højbed (Growcamp) (En mistbænk vil også fungere fint). Indendørs sås Pak Choy, forårsløg, Savojkål og frissesalat i pluggbox. På gode solskinsdage kommer chili ud til afhærdning i det overdækkede højbed – de tages ind sidst på eftermiddagen. Kartofler lægges i jerden og dækkes fleece.

Ultimo: Inde sås basilikum. Ude sås persille, dild og der sættes løg: Bede gøres klar til de øvrige afgrøder. Jorden gødes.

Inde tjekkes potteplanterne. kaktusser og sukkulenter vågner fra vinterhvile og skal måske begynde at have vand.

200 g broccoli

120-150 g gulerødder

1/2 dusk persille (ca 8 stængler)

1/2 citron

1 tsk sennep

2 spsk olivenolie

1 tsk agave sirup

Lidt salt og peber

50 g solsikkekerner.

Hak broccoli, persille og gulerødder i foodprocessor – eller ad et par omgange i minihakker.

Pisk saften af citronen sammen med sennep, sirup og olivenolie. Smag til med salt og peber.

Rør dressingen godt sammen med de hakkede grøntsager og vend solsikkekernerne i.

Savner du mere smag kan du rive lidt citronskal over.

Denne art vokser på afsatser af sandstensklipper, på stejle skråninger af stenrige bakker og langs tørre floddale i Albany Thicket og Eastern Valley Bushveld-biomer i sand, mineralfattig og sur jord. De unge blade har en hvid til sølvfarvet belægning, som kan forsvinde når de bliver ældre. Denne belægningen er en tilpasning til de tørre forhold, under hvilke planten vokser og tjener til at reflektere sollyset og forhindrer overophedning eller forbrænding.

S. scaposus er en let at dyrke. Det er en dejlig lille lavvoksende plante. Når de vokser, producerer de sidegrene. De skal vokse i fuld sol til lys skygge i godt drænet jord. Den tåler mere vand end andre sukkulenter, men overvand ikke, dræn godt og lad potten tørre mellem vandingerne. Hold den så tør som muligt om vinteren. Den kan dyrkes udenfor i milde klimaer, og planter, der vokser i små potter med godt drænet jord, tåler vinterregn.


Hårdfør til mindst -7

Aloinopsis

Slægten forekommer for det meste i de østlige og vestlige Cape provinser i Sydafrika og strækker sig lidt ind i den sydlige del af Northern Cape Province. En art findes i det nordøstlige hjørne af Northern Cape Province. Det er en lille plante der bor i områder med sparsom nedbør. Rødderne er tykke, og blomsterne er ofte stribede med rødt. Aloinopsis hører til Aizoaceae-familien i underfamililen RuschioideaeBlomsten er silkeagtig, lysegul, gylden gul, gullig bronze eller lakserød og ganske stor (2,5-3 cm i diameter) sammenlignet med de små blade. Vil normalt blomstre i slutningen af vinteren, hvis planten får nok lys. (Hvis det er for overskyet, åbner blomsterne ikke helt). Planten er ikke særlig stor, som regl kun få cm i højden.

Dyrkning

Foretrækker fuld sol frem for delvis sol, men skal beskyttes mod overdreven varme og sol om sommeren, da den bliver rødlig med mere lyseksponering. Den kan opbevares i årevis i en 7×7 cm potte og skal kun ompottes hvert 2-3. år. Aloinopsis er også perfekt til den lyse vindueskarm. Frosthård til -12 ° C hvis den holdes helt tør, men den foretrukne vintertempereatur er 10-15 grader. Dette er en god potteplante, der er velegnet til et ikke opvarmet drivhus. Det kan også dyrkes udendørs det meste af året, hvis den er beskyttet mod regn.

Vanding

Regelmæssigt vand om sommeren (men lad det altid tørre ud, inden du vander igen), hold den tør om vinteren. Har brug for dybere potte og fremragende dræning for at rumme pæleroden.

Vækstperiode

Planten vil vokse i sommerperioden o og blomstre om efteråret, hvis det får godt lys (direkte sollys er vigtigt for at blomstre godt). Det er sandsynligvis hvileperode/dvale om vinteren, så det anbefales at ikke vandre meget om vinteren og ikke blive overrasket, hvis det ikke vokser på det tidspunkt, men selvom Aloinopsis behandles bedre som vintergoende, vil de alligevel vokse om sommeren, hvis der gives vand.

Formering

Stiklinger eller frø .

Sorter

schooneesii, luckhoffii, malherbei, rosulata, rubrolineata, setifera, villetii

Den opkaldt til ære for den tyske botaniker og arkæolog Gustav Schwantes. Schwantesia-arter ligner de andre Mesembs som jeg elsker, som f.eks Lithops, Dinteranthus og Lapidaria.

Schwantesia borcherdsii (foto) er en nyligt genopdaget Mesemb med interessant formede og strukturerede blade. Ligesom andre Lithops-relaterede slægter som Lapidaria, “skrumpes” de gamle blade og dør, når de nye par dannes.

Den blomstrer med en enkelt, gul blomst, op til 4 cm i diameter. Blomsten åbner i løbet af dagen, men er hurtigt afblomstret. Ud over borcherdsii kan nævnes acutipetala L., loeschiana, ruedebusch sp. West Mt.ii og triebneri L.

Lys

Schwantesia trives bedst i fuld sol eller let skygge om sommeren. Høje er nødvendige om vinteren for at blomstre og for god planteudvikling.

Vand

Vand regelmæssigt om efteråret til foråret og vand minimalt om sommeren, kun når planten begynder at skrumpe, men den vokser generelt selv om sommeren,hvis den får vand. Der må aldrig stå vand om rødderne.

Vækstperiode

Disse planter vokser i efterårs-vinter-regnområder og går i dvale om sommeren. Den er som de andre Mesembs er en langsomt vok sende art, der nemt “klynger

Jord

Da rødderne er ret korte skal du bruge en kaktusblanding eller tilføje ekstra perlit eller pimpsten til almindelig jordpottejord, Jeg blader også akvarie grus i min blanding. En grov, meget drænet kompost er velegnet, og lerpotter hjælper planterne med at tørre ud mellem vanding. For at få de bedste resultater skal du bruge en lav potte og kun bruge potten med den mindste diameter, der passer til planten.

]]> https://luxbasic.dk/schwantesia/feed/ 0 https://luxbasic.dk/titanopsis/ https://luxbasic.dk/titanopsis/#respond Mon, 08 Mar 2021 09:16:07 +0000 https://luxbasic.dk/?p=959 Continue reading →]]> Titanopsis

Titanopsis hører til den plantefamilie der hedder Aizoaceae og stammer fra Sydafrika.

Den lille plante tåler temperaturer ned til -10 grader hvis jorden er knastør.

Lys
Titanopsis har brug for masser af lys, men for stærk direkte middagsol kan brænde dem. Direkte formidags-/eller aftensol vil være det optimale. Selvom Titanopsis tåler fuld sol, vil de let blive brændt, hvis de har vokset under mørke forhold (dvs. på et skyggefuldt sted og derefter flyttet til et solrigt sted, eller hvis der har været en uges dårligt vejr efterfulgt af intens middagsol). Den mindste lysintensitet er omkring 10k lux eller 200 μmol m-2 s-1 PAR. Den ideelle lysintensitet er omkring 25k lux eller 500 μmol m-2 s-1 PAR.
Titanopsis har en årlig vækstcyklus, der styres af daglængden. Det er derfor vigtigt kun at give kunstigt lys,mi dagtimerne fordelt således: 8 timer lys om vinteren, 12 timer lys om foråret og efteråret og 16 timer om sommeren. Jo mere gradvist du kan skifte mellem dette, jo bedre. At ændre en time om måneden er en god strategi. Lys i større målestok er mere effektive og er lyse nok til at lette et mere intensivt oplyst voksende område, hvilket gavner planterne. 10k lux / 200 umol PAR er det absolutte minimum for korrekt vækst, hvor 25k lux / 500 umol PAR er det omtrentlige optimale.

Jord

De har brug for meget grov, frit drænet jord i en mindst 10 cm dyb potte med plads til deres rodnet. En jordblanding af 10-20% kompost / kaktusjord og resten som pimpsten anbefales. Et alternativ til pimpsten ville være at bruge granit / kvartsitkorn, men dette er en helt uigennemtrængelig struktur, så det giver dræning uden nogen evne til at holde vand. For at modvirke dette kan du bruge grus i et forhold på 2: 1 med et groft sand, der fungerer rimeligt godt, da sandet giver et større overfladeareal og øger jordens vandkapacitet beskedent.

Vanding
Vand kun, når jorden er helt tørret. Vand ikke om vinteren, da planter er i dvale i denne periode. Hvis en plante rådner, er den blevet overvandet, eller jordblandingen holder for meget fugt. De populære arter fra de østlige områder såsom Titanopsis calcarea, fulleri og luederitzii er tilpasset sommernedbør, mens arter fra længere vest, arter som Titanopsis schwantesii og hugo-schlecteri, er tilpasset vinternedbør, når de også blomstrer. Titanopsis calcarea bør slet ikke få vand fra forår til efterår. Titanopsis går i dvale undtagelsesvis i perioder om sommeren som en tørkeoverlevelsesmekanisme. Så mens der er behov for vanding om sommeren, skal du holde igen med vand, hvis temperaturen regelmæssigt overstiger 22 C om natten og ca. 30 C om dagen. Nattetemperaturen er vigtig, da Titanopsis er CAM-planter. Dette betyder, at det bruger crassulacean acid metabolism (CAM) fotosyntetisk vej, der er fælles for de fleste sukkulenter og kaktus. Denne vej kræver, at planterne kun åbner deres stomata (luftporer på blade / stængler) om natten. Kuldioxid fikseres fra atmosfæren som en mellemliggende fire-carbon dicarboxylsyre kaldet malat / æblesyre og opbevares i cellevakuolen. I løbet af dagen transporteres malat til kloroplasterne (hvor fotosyntese finder sted), hvor det omdannes tilbage til kuldioxid og koncentreres omkring enzymet RuBisCO, hvor fotosyntetisk kulstoffiksering finder sted. Dette gavner planten på to måder: For det første åbnes stomata kun om natten, når temperaturen er køligere, hvilket reducerer mængden af vand, der går tabt i transpiration, når der optages kuldioxid. Stomata i CAM-planter er programmeret til at forblive lukket natten over, hvis temperaturen overstiger ~ 22 C, ellers ville det være for varmt, og overdreven vand ville gå tabt, hvis stomata blev åbnet. For det andet er RuBisCO et ineffektivt enzym, da det kan binde til både kuldioxid og ilt. Efterhånden som temperaturen stiger, øges RuBisCOs affinitet for ilt, og når det binder til ilt, er der en nettoreduktion i kulstoffiksering (dvs. lavere fotosyntese). CAM fotosyntese gør det muligt at koncentrere kuldioxid omkring RuBisCO, hvilket gør det muligt for enzymet at fortsætte med at arbejde godt ved højere temperaturer.Effekten af at bruge CAM-fotosyntese er derfor, at der ikke forekommer gasudveksling / transpiration ved højere temperaturer, da anlægget går i en kortvarig dvale, som kun brydes, når temperaturen falder igen.

Blomstring
Gule blomster vises i det sene efterår med en diameter på omkring 2 cm.

Levetid
Titanopsis er temmelig kortvarige planter, det er værd at så frø hvert 5. år for at holde en forsyning med yngre planter i din samling. Forvent at din Titanopsis har en max levealder på 10 år.

Såning af frø
Frøspiring sker hurtigst ved 19-24 ° C, dvs alm stuetemperatur. Giv gerne potten grolys og så gerne i gerne i samme jordblanding til voksne planter ( gerne tilsat lidt mere organisk stof). Det er vigtigt at jorden er steril og uden svampesporer, da de små planter er ret sarte overfor svampesygdomme. Sørg for at jordoverfladen er helt plan, og så frø direkte på jordoverfladen. Tryk forsigtigt ned for at sikre, at frøene kommer i god kontakt med jorden. Vand grundigt, og dæk overfladen med et klart plastark / låg / sandwichpose for at skabe et fugtigt miljø for at hjælpe frøet til at spire. Jorden bør ikke få lov til at tørre ud, når de er kimplanter. Fjern plastikdækslet efter 30-60 dage, og hold jorden fugtig. Efter 1 år skal kimplanter vandes som voksne planter. Giv gradvis mindre og mindre vand når planten vokser.

Den skal tillige have meget vand i vækst­perioden, mens den i hvileperioden kun skal have så meget vand, at den ikke skrumper ind. Kølig, men frostfri overvintring (6-10°C) er bedst. Nogle af arterne, f.eks. Echeveria elegans, Echeveria secunda og sorter af disse, kan anbringes udendørs om somme­ren. Blandt de arter, som dyrkes in­dendørs, tåler typerne med voksdæk­kede blade ikke at blive våde på blade­ne. Rosetblomst gror godt i enheds­jord, men skal have god dræning. Dette kan opnået ved at blande akvariegrus i. Alternativt kan kaktus og sukkulent jord benyttes. Jeg har med godt resultat også brugt Biobizz light.

Jeg bruger kun en metode til formering, men der findes flere forskellige metoder på YouTube. Dette er metoden jeg bruger til at lave få planter ad gangen:

Fjen sunde blade nederst fra planten. Fyld 2-3 cm vand i et syltetøjsglas. Læg en klar plastikpose over toppe og forsegl med en elastik (jeg bruger en fryde pose. Klip et par huller så bladenderne kan stikkes i uden de ryger helt i gennem. Lav ekstra huller så bladenderne får luft. Derefter stilles glasset lyst, men ikke i stærk sol. Jeg stiller det i vindueskarmen i østvendt vindue. Efter ca 3 uger kan man begynde at se rødder. Hvis der er blade der rådner og klasker sammen skal de fjernes. Efter 4 uger kan man se de små planter vokse ud fra bladet. De skal vokse mindst en måned mere – til en størrelse på en 1-krone.

Disse Echeveria von Perle Nurnberg er 3 uger gamle. Man kan lige skimte at de er ved at danne roset. Det kan hænde at de ikke danner roset – så må bladet bare kaseres.

Echeveria setosa med blomsterknopper.

Echeveria von Perle Nurnberg

Temperaturerne i området er modsat end i Danmark. Den varmeste måned er januar hvor temperaturen kommer op over 30 grader – og i ørkenområder kan temperaturen komme op på 40 grader. Juli er den køligste hvor temperaturen ligger på mellem 10 og 20 grader. Hvis man skal have succes med Lithops er man nødsaget til at kende til de forhold planten kommer fra og kende til dens cyklus. Selv inden for dette begrænsede ørkenområde er der foreskelle på nedbøren der kan have betydning på planten.

Temperatur

Fra omkring april til oktober bør temperatur ligge i intervallet 22-35 grader. Om vinteren skal temperaturen være nede på mellem 12-15 grader. Den lave temperatur kan være en udfordring hvis de står inde, men kan have stor betydning for deres trivsel og blomsterdannelse i efteråret.

Jorden

Jorden i disse områder er tør og drænet. Lithops er meget følsomme overfor svampesygdomme, derfor er det vigtigt de gror i særlig sammensat jord.  Den bør bestå af en tredjedel grove mineralelementer (grus, kalksten, skiffter, geanit eller groft sand), en tredjedel af  luftende/lette elementerter (perlit, vermiculit, pimpsten) og en tredjedel alm plantejord.

Kun plantens rødder skal begraves i underlaget, hvor plantens krop opretholdes med 1 cm grus (2-5 mm) svarende til underlaget (kvarts, gnejs, sandsten, granit, kalksten, skifer).

Lys

Lithops bord stortset udelukkende med småsten, så de har brug for meget lys hele året. Der vil helt sikkert vær behov for vækstlys primært om formiddagen i vintermånederne selvom de er i deres hvileperiode. Vær dog forsigtig med tage dem ud i solen, de ville blive brændt uopretteligt. Mine Lithops står inde stort set hele året. Fra januar får de ekstra lys frem til marts.

Vand

Den mest grundlæggende regel: det er meget vanskeligt at dræbe en Lithops ved at give den for lidt vand, men meget let at dræbe den med for meget vand. I modsætning til hvad der ofte læses, er vandbehovet hos Lithops meget varierende afhængigt af arten, både med hensyn til mængde og sæson eller vandingstilstand.  En gylden regel: regelmæssig planteobservation. Fra april til oktober, så snart planten begynder at rynke, kan du vandre og vente, indtil den rynker igen. Om vinteren anbefales ikke rigtig vanding men sprøjtning på arterne i det sydvestlige Sydafrika (comptonii, divergens, marmorata, naureeniae, otzeniana, terricolor, villetii, viridis) og Namibias vestkyst (ruschiorum, optica, francisci, helmutii, hermetica, herrei, geyeri, meyeri) for at simulere vinterregn eller kystnære tåger. 

Har man ikke kendskab til arten, eller forholdnene på deres naturlige voksested, må man tage udgangspunkt i de gyldne regler:

Lithops leslii

Lithops salicola C086

Lithops halii C090

Lithops ruschiorum v- nelii C102

Lithops hookeri C142b, sået 2021

Lithops karasmontana v. tischeri C182

Lithops karasmontana lericheana C193

Lithops dorotheae, sået 2021

Lithops dorotheae C300

lithops salicola

Lithops Karasmontana C223

Lithops fulviceps ‘lydiae’ C219

Lithops fulviceps

Lithops julii v. fulleri

Lithops hookeri v. Vermiculata

Lithops bromfieldii v. mennelii C283 (sået i 2021)

Lithops marmorata diutina C260

Lithops optica

Lithops salicola cv. Malachite

Lithops bromfieldii v. Mennelii C283

Lithops marmorata C365

I denne uge fik jeg også Piotr Dzieduszynski´s bog: How to Grow Lithops and Other Living Stone Plants. Når man er flittig bruger af både YouTube, diverse interessegrupper, og søger øvrig viden på nettet, er der måske ikke meget nyt at hente i bogen. Bogen kan dog udemærket bruges som opslagsværk, og der er mange fotos. Den nævner også en af de mesembs der står på min ønskeseddel: Titanopsis. J

Chilerne, de 2 milde chili-sorter, Biquinho og Bishop crown, jeg såede i første halvdel af januar er blevet flotte. De gror fint med vækstlys, og skal nok pottes om i løbet af de næste14 dage. Der var 100% spiring af frøene. Der er blevet sået endnu en omgang chili af vores egne frø. i starten af februar. De er også spiret fint, men både hund og kat har fået reduceret i antallet efter plantebakken stod på stuegulvet. I dag har jeg bestilt 3 nye stærke sorter samt en tyrkisk peber sort. Håber at kunnen modtage frøene i starten af næste uge.

For også at få sat “lidt skub” i køkkenhaven har jeg købt et overdækket højbed fra GrowCamp. Det er blot en enkelt 120*120 cm ramme, med overdækning. Men hold da fast hvor var der meget der skulle samles. Nu er rammen og overbygning samlet, så bliver det monteret færdigt når al sneen er smeltet. Jeg tænker, at vi starter op med radiser og Pak choy. Den tilkøbte platebakke vil blive brugt til afhærdning af chili, peber og tomater når den tid kommer.

Trin 1:

Du skal bruge en forholdsvis flad skål med gennemsigtigt låg, vat, en tandstik og et stykke hvidt A4 papir og vand (meget gerne regnvand), evt et stykke plastik hvi der ikke er låg (plastiklomme eller lign)

Da jeg foretrækker at så mindre portioner (gen-)bruger jeg plasikbæger som klippes over – eller de små yoghurtbægere med et plastiklåg med müsli. Den yperste medtode er en petriskål, hvor der sættes en tandstik mellem, så frøene får luft.

Fordel et tyndt lag vat (ca 5 mm i bunden af bægret. Fugt vattet, og trykt det lidt på plads så der er et ensartet lag. +

Læg det hvide A4 papir på bordet og drys en lille protion af frøene ud på papiret. Frøene er meget små. Lithops er næsten så små som støv kort og Pleiospilos som et lille sandkorn. Fugt nu tandstikkens spids i lidt vand og saml et frø op med spidsen. Det vil automatisk sætte sig fast, og kan derefter hæftes på vattet. Frøene fordeles med en centimeters afstand.

Når bægeret er færdigt dækkes det med låg eller et stykke plastik hvor lyset kan trænge igennem. Frøene, det gælder både kaktusser og sukkulenter, skal have lys for at kunne spire.

Hver dag bør der luftes ud under låget for at undgå råd. Selvom det er en ret steril måde at dyrke på trives lithop generelt godt med lidt luftcirkulation.

Billedet viser en lille portion frø af Lithops dorotheae. De er sået med lidt tættere afstand end 1 cm. Som låg har jeg lagt et plastik omslag. Da disse frø er sået i starten af januar benyttes grolys for at fremme spiringen. Kontroller at vattet ikke tørrer ud.

Trin2:

Når frøene er begyndt at spirre, og når en størrelse på ca 2 – 3 mm er det på tide at plante dem rigtigt. Ikke spirrede frø tages fra (der kan evt forsøges endnu engang at få dem til at spirre på andet tidspunkt).

Benyt en potte, gerne terracotta, til de små planter. Den skal dog være minimum 8 cm høj så rødderne kan udvikle sig. De små planter skal helst have lov til at bo i den de næste 1-2 år.

Der skal der udover bruges godtporøs voksne medie og lidt grus/sand til øverste lag.

Bland kaktusjord med mineralsk materiale som akvariesten eller perlite. Både Lithops og Pleiospilos kommer fra områder med meget lidt organisk materiale i jorden. Derfor er det nødvendigt at blande kaktusjorden op. Der kan med fordel lægges lecasten i bunden af potten for at få et godt dræn.

Trin 3:

I den næste periode (ca 1 md) skal der vandes løbende men jorden skal næsten tørre ud mellem hver vanding. Derefter skal der gå længere mellem hver vanding.

Jeg benytter også denne metode en gang imellem:

Potten fyldes med jord (halv så- og priklejord og halv grus) til ca 1,5 cm fra kant. Læg en fint lag sand ovenpå (kvartsand – el chinchillasand) så frøene ikke synker ned i jorden. Væd potten inden der såes. Fordel frøene, enten med tandstik hvis der er få, eller bland de små frø med lidt sand så de er nemmere at drysse jævnt ud. Pak potten ind i plastik, væksthus eller andet der holder på fugten. Hverdag skal potten have luft, gerne et par timer. Lithops/Lithops skal helst spirre ved stuetemperatur eller lidt højere, temperatuen må ikke komme under 20 grader. Planter som Conophytum foretrækker lidt lavere temperatur. Efter 5-10 dage vil de små spirrer kunne ses. Selvom ikke alle frøene er sprirret kan se sagtns spirre senere. Efter 14 dage drysser jeg lidt grovere grus så planterne har noget at støtte sig op ad. Pas på når der sprayes vand. Rødderne er ikke så lange endnu, så man kan næmt “spraye op” af jorden.

Vanding

Der er delte mening om vanding skal være fra oven eller neden. Jeg vander primært fra oven så jeg bedre kan styre fygten i det øverste lag hvor de små planter er. Agumentet for at vande forneden at pga fugten i overfladen kan tiltrække svampesporer/mug der kan ødelægge de små planter. Mine planter gror i vækstlys og kan nærmt tørre ud. Jeg har uden problemer kunne spraye/vande min potter fra oven 2 gange om dagen de 2 første måneder. Efter 2 måneder, skal potterne næsten tørre ud inden næste vanding.

Pleiospilos er ikke en særlig kendt sukkulent i Danmark. Den tilhører den lille gruppe ørkensukkulenter der skal have absolut minimum af vand som f.eks Lithops. De trives fint i den tørre stueluft, men vil nyde at komme ud i solen om sommeren. Som de fleste andre sukkulenter foretrækker de en lidt køligere temperatur om vinteren. Pleiospilos neliis naturlige vækstområde er granitklipperne i den sydlige del af Sydafrika.

Familie: Aizoaceae

Der vokser kun et eller to par blade, og hvert år og de gamle blade forbruges af de nye.
Hvis planten får mere vand i løbet af regenereringssæsonen, kan det muligvis beholde det gamle bladpar. Pleiospilos vokser til 5-13 cm i højden og 10 cm på tværs. Så der er tale om en forholdvis lille plante. Deres blomster er ret spektakulære – farverige, med en kokosnøddelugt.
Blomsterne af Pleiospilos er normalt gule eller orange, men de kan også være hvide eller lyserøde.
De smukke blomster åbner deres kronblade midt om eftermiddagen og lukker dem igen ved skumring. Dette mønster gentages i et par dage, hvorefter blomsterne til sidst tørrer op.
Pollinerede Pleiospilos Nelii blomster udgør en frøbælg.

Pasning: Pleiospilos er en meget nøjsom plate som kun skal have ganske lidt vand i sommerpeioden. Omkring april-maj vil det yderste bladsæt begynde at “rynke” og så er det tid til at vande. Den skal være plantet i en godt drænende jord. Man kan vælge at sætte potten kort i vandbad, eller vande fra oven uden at gøre planten våd, men det er vigtig at sørge for at planten hurtigt bliver drænet for vand, og at den for lov til at tørre uden inden der vandes igen. Gødning: Fra maj til august tildeles planten regelmæssigt, hver 14. dag, flydende kaktusgødning. Giv aldrig gødning i brændende sol og sørg for at jorden er fugtig inden tilførsel af gødningsvandet. I september stoppes igen for vanding.

Det er nemt at så Pleospilos. Her er to metoder:

Metode 1.

Så de små frø i potter med kaktus jord blandet med ekstra grus grovesten 1:1. Øverst lægges et lag fint sand så frøene ikke synker ned i jorden ved vanding. ugt jorden godt og drys de små frø ud. Jorden på ikke dækkes og frøene skal stå lyst for at spirre (dette gælder stort set alle kaktus og sukkulenter). Dæk potten med plast eller ligende for at holde på fugten.

Metode 2:

Fugt et stykke tyndt vat og læg de små frø op på vattet med en tandstik. Dæk vattet med plast for at holde på fugten og stil det lyst.

I løbet af få dage vil frøene spirre. Når de er ca 7-10 dage gamle flyttes vattet med spirrerne over i en potte der er fyldt med jord (se evt under mulighed 1)

Fyld derefter chinchillasand eller andet fint sand rundt om planterne for at støtte dem.

Start fra kanten og slut på midten ved planterne.

Her er et eksempel små nye planter der netop er ved at blive støttet at sand. Planterne gror langsomt, men vil bruge det næste stykke tid på at sende deres røder ned gennem vattet og ned i jorden. Det er vigtigt, at potten ikke tørre ud på dette tidspunkt.

Efter 1 måned vil planterne se sådan ud.

Jeg er her begyndt at fylde lidt sort granit grus om planterne så de ses bedre. Potten skal stadig holdes helt fugtig, men have masser at luft (ingen tildækning).